Hjemmelavet Limoncello – en familieopskrift

Citroner og finsprit klar til at lave egen limoncello

Den italienske citronlikør Limoncello er simpelthen en gudedrik. Det er som solskin på flaske. Solgul, citronduftende, sød og alligevel lidt skarp.

Man drikker den enten ren – iskold, lige fra fryseren, eller man kan lave en Limoncello Spritz på samme måde som den mere kendte Aperol Spritz med prosecco, danskvand og is.

Man kan lave Limoncello selv. Det gør flere i familien, og i år, hvor vi kom hjem med en stor pose citroner fra Italien, har vi fået opskriften og sat en portion over. Den bliver klar i december.

Her ser du den originale opskrift. Vi har fået den hjemmelavede version mange gange, og den er præcis, som den skal være, så jeg følger den slavisk.

Opskrift på Limoncello

Du skal bruge et rigtig stort sylteglas. Jeg har et stort Weck glas med plads til 2,7 liter.

Det kan måske være svært at finde finsprit i handelen. Eller i hvert fald dyrt, kan jeg se på nettet. En liter 96% finsprit, som man kan finde i alle supermarkeder, koster omkring 125 kr. i Italien, og det er sikkert omkring det samme i Tyskland. Så hav det med på listen næste gang, du skal ud at rejse – eller på indkøb syd for grænsen.

Citronerne skal også være gode, gule og modne. Og samtidig ubehandlede. De tykskallede er nemmere at skrælle. Alle de krav til citronerne kræver nok også, at man ser sig for og holder øje med citronerne i supermarkedet. Men med Limoncello som med alt andet gælder det, at hvis man vil have noget godt ud af det, skal man putte noget godt i.

Man kan selvfølgelig også altid købe en flaske, hvis man hverken kan finde gode citroner eller billigt finsprit. Måske også for at undersøge, om man virkelig kan lide det? Vælger du det, skal du gå efter den med den højeste alkoholprocent. Den smager bedst. Vi har altid før købt den her:

Men nu venter vi bare på, det bliver den 7. december, så vi kan lave vores portion Limoncello færdig og putte lidt solskin ind i den mørke vinter.

God fornøjelse og god tirsdag.

PS: Det er kun skallen fra citronerne, man bruger, og jeg har derfor skåret selve citronerne over og frosset dem ned. De kan tøs op og presses, efterhånden som man får brug for saften.

Ukendt's avatar

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.