Weekendens tredje havebesøg: Jette og Pers dejlige have

Det her havebesøg havde jeg virkelig glædet mig til. En romantisk have med gange, der slynger sig mellem blomster, buske og træer. Et idyllisk hus med varmt røde mure, sprossede vinduer og et smukt gammelt stråtag. En tur i eventyrland.

Når man kommer ind ad havelågen er det første, der fanger øjet, det smukke, gamle hus. Man ser de store træk, og så glider blikket videre til de charmerende indgange, der er omgivet af blomstrende krukker og havepynt.

Man står lidt og beundrer frodigheden i bedet med den store krukke, mens man overvejer, hvilken vej, man vil vælge rundt i haven.

Den lange gang under pergolaen trækker. Pergolaen fører hele vejen rundt i haven med kig ud til de forskellige haverum, så man går langsomt, laver et par afstikkere og suger indtryk ind undervejs.

Halvvejs rundt møder man den dejligste pavillon. Udefra dækket af grønt

og inde? Kan det blive mere hyggeligt og romantisk indrettet med gamle møbler, billeder og lyskæder i loftet?

Alt det grønne giver øjnene ro, får skuldrene til at sænke sig, så man kan slentre rundt og fokusere både på de små detaljer

og de større indslag.

Der er krukker, der bugner af blomster, figurer – og siddepladser spredt rundt omkring i hjørner og kroge – og indtil flere hyggelige havehuse.

Sådan er der i Jette og Pers hyggelige have. De mange trædebregner, slyngplanter, de smukke havemøbler – og de fine bedafgrænsninger i form af buksbom, grønne kanter med hasselurt og stensætninger.

Jeg havde masser af inspiration med, da jeg tog afsted. Jeg havde også en pakke med trædebregner med hjem. De er nu plantet, og når de breder sig, hvad Jette forsikrer, de vil, tror jeg, jeg vil døbe den planlagte sti med trædesten og trædebregner i skovhaven for ‘Jettes sti’. For der i haven var der præcis sådan en sti, som jeg har planlagt at lave. Nu mangler jeg bare stenene.

Jette og Per er de sødeste havemennesker, og de er superdygtige begge to med blik for både planter, anlæg og udsmykning. Det var en fornøjelse at få en sludder om have og verdens gang i al almindelighed, og jeg følte mig glad og varm om hjertet, da jeg tog afsted. Det er det, ægte gæstfrihed kan give.

God onsdag.

PS: Var det ikke for de ofte så udskældte sociale medier, ville jeg slet ikke have vidst, hvad der gemte sig af herligheder i deres have. Hurra for, hvordan sociale medier virkelig kan være sociale, hvis man bruger dem rigtigt og man – når man mødes i virkeligheden – allerede føler, man kender hinanden og er venner.