Græsmarken blomstrer. Især lægger man mærke til rødsvingelens smukke aks. Ind imellem står der rødkløver, smørblomster og høgeurt. Det er et dejligt syn, og man kan bare gå rundt og se og se i græs til midt på låret.
Græsset er så højt nu, at hundene bliver helt væk. Mest lille Maggie, der er en del mindre end sine to, langbenede sønner. Jeg har ikke tal på de gange, jeg har kaldt på hende i de sidste dage, og så var hun lige et par meter ved siden af mig.
Sådan en bølgende græsmark er et drømmesyn. Men det varer ikke længe, for det er kun på grund af al den regn, marken ikke er slået endnu.
Før den skal slås, skal hundene gå den igennem for at lede efter rålam. Vi hører råen bjæffe om aftenen, så vi ved, at der et eller andet sted gemmer sig et lille lam. Sandsynligvis er det nede i engen, for hundene gennemtrawler marken flere gange om dagen, og med den leben og tummel finder rådyrene et andet sted hen.
Det gælder om at nyde synet nu – i morgen kan det være for sent. Derfor har jeg taget en masse billeder- både med blå himmel og med truende skyer, for vejret skifter og skifter og skifter tilbage igen.
Det er ved at være den tid, hvor vi skal synge om byger, der går og kommer – vores kærlighedserklæring til den danske sommer.
God torsdag.
Dalsgaard i Skivholme 