Hundetand

En af forårshavens dejligste blomster er Hundetand. De er så yndefulde, som de står der og nikker på deres lange, spinkle stilke.

Da jeg første gang hørte det navn, undrede jeg mig noget. For de blomster ligner ikke de hundetænder, jeg kender. Men jeg blev klogere, da jeg lagde løg til de gule skønheder her. Løgene ligner ret meget en hunds hjørnetænder. Godt nok noget af en stor hund, som jeg kun vil møde, hvis den er venlig. Cirka 5 centimeter lange er ‘tænderne’ nemlig.

Der var tre løg i posen, og jeg lagde dem i en trekant med omkring 30 centimeter mellem hvert løg. Foråret efter kom de op, og de stod alt for langt fra hinanden.

Jeg tænkte lidt over, om de skulle flyttes tættere på hinanden, men efter blomstringen visnede bladene helt ned, og jeg var ikke helt klar over, lige præcis hvor løgene lå. Derfor blev de liggende.

Året efter var planterne større, og de stod ikke helt så meget og råbte til hinanden som før.

Og i år? I år er de næsten vokset sammen, de tre planter ligner én stor plante. Præcis som det var meningen, de skulle. Tålmodighed betaler sig.

Hundetand har det godt i skovhaven. De blomstrer nu, og efter blomstringen forsvinder de helt fra jordens overflade. Næsten som anemonerne. Det passer fint derude, hvor der ikke er meget, der kan blomstre, når trækronerne lukker sig over haven. Ser man på kortet, er det meste af vores have mærket som ‘skov’, og det passer vist meget godt.

Hundetand fås i mange udgaver, farver og faconer. Der kunne sagtens findes plads til dem flere steder, men det har ikke været nemt at finde løg. Hvis du kender til et sted, hvor de sælger løgene, vil jeg meget gerne høre om det. Helst her i Danmark, for de der kasser med 100 løg fra Holland er lidt for meget og lidt for meget løglæggeri til mig og mine knæ.

God blomstrende fredag.