Som regel kører vi på ferie, og det gjorde vi også denne gang. Vi er efterhånden rutinerede i at køre langt – både i Europa og USA, og derfor får du i dag et par tips til sådan en tur, nu mens den sidste tur er i så frisk erindring.
Der er langt til Piemonte fra Skivholme. Lige godt 1600 km. Vi kører turen på én dag. Det kan man gøre, når man bare er to voksne. Med børn går det nok ikke så tjept.
Vi har en rytme og en plan, der gør det muligt at nå frem på én dag. Den hedder: op kl. 4, køre kl. 5, ankomst kl. omkring 22. Vi kører lørdag, for lastbilerne holder stille i Tyskland fra omkring lørdag middag til søndag kl. 24.
Så går turen ned gennem Jylland, gennem Tyskland, hvor den flade Lüneburger Heide afløses af Kasselbakkerne, forbi Frankfurt, hvor flyene flyver lige over motorvejen, forbi Heidelberg, hvor aspargesmarkerne strækker sig til alle sider, gennem Schwarzwalds mørke skove, forbi skiltene til Alsace og ind i Schweiz.
Gennem Sct. Gotthardstunnelen (17 km gennem et bjerg – lidt vildt), ind i Italien ved Chiasso, igennem Milanos spaghetti af et motorvejssystem, følge skiltene til Genova, tage Genova-Ventimiglia frakørslen og køre til man endelig, endelig, endelig ser skiltene til Ovada. Nedtælling til frakørslen og så ud på de små, snoede veje.
Det går snildt, men man er altså lidt brugt, når man når frem, og næste dag må man godt sove lidt længe og tage hen på den lille cafe
og få morgenkaffe og en italiensk croissant med pistaciefyld.
Alt er planlagt og forberedt hjemmefra. Vi bruger ikke tid eller penge på at tage ind og spise undervejs. Vi har en køletaske sat til i bilen, og vi har mad med. Lækre sandwiches af forskellig slags (det er vigtigt for humør og energi, at maden er lækker og ikke bare brændstof til kroppen), vand, cola og lidt sødt til sukkerboost, når man bliver træt.
Cirka hver anden time er det tid til at skifte chauffør, strække ud, nappe lidt at spise og lidt at drikke. Spis lidt og tit for at holde energiniveauet oppe.
De mange chaufførskift og benstræk gør turen overkommelig. Den, der ikke kører, kan nappe sig en lur på passagersædet, tjekke ADACs hjemmeside for kømeldinger og vejarbejder eller bare slappe af og nyde udsigten.
Og så gælder det om at gøre en oplevelse ud af turen. Læse skilte og forsøge at udtale de mere spøjse bynavne, kigge efter storke når vi nærmer os Alsace, kigge efter fly ved Frankfurt, kigge efter rådyr og glenter ved Hannover og nyde den storslåede udsigt fra Kasselbakkerne og de hvide snetoppe i Schweiz.
Nogle vil kalde det at gøre en dyd af nødvendigheden. Andre vil kalde det mindfulness – at være der, hvor man er lige nu. Det er altid en god ide. Men det er også altid en god ide at holde målet for øje, at hænge i, så tiden ikke skrider, være godt forberedt og have planlagt turen grundigt.
Til sidst et lille tip: tank ikke på tankene ved motorvejene i Tyskland. Det er sindssygt dyrt. Kører man fra, hvor der står Autohof i stedet for, sparer man op til 3 kr. pr. liter.
Så opsummeret:
- Kør tidligt hjemmefra.
- Kør i weekenden.
- Skift chauffør ofte. Cirka hveranden time.
- Hav god mad med.
- Sørg for lidt sødt til blodsukkeret.
- Køb brændstof på en Autohof.
- Gør rejsen til en del af ferien – nyd turen!
Håber, du kan bruge de tips, hvis du planlægger en bilferie? Eller måske får du lyst til at planlægge en nu? Eller tænker: Aldrig i livet! ??
God onsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Togture til mig, tak, jeg gider ikke at køre i bil og da slet ikke så langt. For mig er det ikke ferie, men sådan er vi jo heldigvis forskellige.
LikeLike
… måplet for rejsen derimod, der kunne vi ikke være mere enige 😉 Det lyder bare fedt, og jeg håber, I nød det.
LikeLike
Der er så dejligt i Piemonte – ja i Italien i det hele taget. I hvert fald ude på landet.
En af grundene til, at jeg elsker at køre i bil, er det individuelle i det. Jeg orker bare ikke at blive klemt sammen med fremmede. Har også altid afskyet at køre i bus af samme grund, selvom jeg gjorde det meget, da vi boede i København, hvor busser jo virkelig findes 🙂
LikeLike
Jeg kan genkende dine metoder til lange bilture. Det er i store træk som vi også gjorde, da vi var lidt yngre end vi er nu. Jeg var dog ikke klar over, at man kunne spare så meget på benzinen ved at køre fra motorvejen!
Nyd denne transportform så længe I kan – det gjorde vi og mindes den med glæde. Nu er vi 71 og 78 år og ikke så udholdende mere – men vi kan dog stadig tage den til Hoek van Holland i ét stræk, så vi kan komme relativt hurtigt til England.
Vi har jo sådan set bare udvidet dit sidste punkt, således at overnatninger undervejs også skal gøres til en del af ferien 😀
LikeLike
Sådan en overnatning undervejs er også så hyggelig. Det har vi tit gjort, når vi har kørt til Toscana. Efter en lang dag på motorvejen er det dejligt at komme til en lille by med en hyggelig kro, en schnitzel og en meget stor øl 🙂
LikeLike