En omskiftelig januar slutter i dag. 31 dage har vi allerede brugt af de nye år, og det har været 31 meget forskellige dage. Fra dybeste, mørke vinter til anelser om forår i det fjerne.
Fra minus 15 grader til plus 5. En forskel på hele 20 grader. Vi har været sneet inde,
og vi har fundet de første små vinterblomster i en næsten forårsagtig sol.
Vi har haft høj og tindrende frostsol,
vi har været tynget ned af en stålgrå himmel,
og nu her i dag, på den sidste dag i januar, skinner en lidt mat vintersol over bakkerne, og vinden bider i kinderne.
Dagens længde er i dag tiltaget med 1 time og 34 minutter. I bedene er der noget, der reagerer på, at lyset er ved at vende tilbage. Små flokke af erantis har mærket lyset, og med deres små og hårdføre nakker har de gennembrudt jorden og er sprunget ud. Man kan slet ikke lade være med at smile til dem, når man går forbi, og beundre deres hårdførhed.
Kommer der frost igen, og det er jo meget sandsynligt, når vi ikke engang er forbi Kyndelmisse endnu, ja, så står de bare der, stivfrosne og i dvale.
Når temperaturen i løbet af dagen bevæger sig op over frysepunktet, vågner de op til dåd.
Erantis er de første i haven hos os hvert år. Vintergækkerne er kun hvidtippede spyd endnu, og dem må vi vente en uge eller to på. Det gør vi gerne, og mens vi venter, kan vi nyde de små, gule stjernesole, der så glade lyser op mod os og lover os, at naturen ligeså langsomt er begyndt at røre på sig igen.
God sidste dag i januar.
Dalsgaard i Skivholme 