På den rigtige side af snegrænsen

Vi ventede spændt i går. Hvor ville vi ende i vejret, der ville dele landet over på midten med sne på den ene side og regn på den anden? Vi endte heldigvis på den rigtige side.

Siden vi gik i seng i går, har det sneet. Alt er hvidt, og sneen ligger tommetykt.

Hvidt forneden, hvidt foroven
pudret tykt står træ i skoven
som ud i min abildgaard…

Tit kommer der en snestorm som den her lige efter nytår. Det varer sjældent længe i vores kystklima, men når det er der, skal det nydes. Den der boblende følelse af sne og håb om snefri sidder i os lige fra dengang, vi gik i skole. Det skete sjældent, men de dage, hvor det skete, står som lysende minder.

I dag har børnene snefri. Ingen skolebus har brummet sig gennem sneen på vejen – kun en traktor og en bil eller to har vi set. Det er nu også klogt at køre en anden vej, for vores vej fører direkte op til Aarhus kommune, og der rydder man ikke sne, fordi klimaforandringerne har gjort det overflødigt at sætte penge af til snerydning. Siger de.

Vi har fodret fuglene, og de flokkes om foderbrættet, der har fået den fineste hat på.

Det ser ud til, det lysner en anelse nu, og senere må vi ud og tage nogle flere billeder. Dem kan vi sende til familien i København, hvor det bare regner og blæser. Stakkels dem på den forkerte side af snegrænsen. Det er altså lidt synd.

Her siger de, det bliver ved med at sne til engang i aften. Derefter kommer der frost, så sneen kan blive liggende. Måske kan vi endda håbe på lidt sol på sneen i løbet af ugen?

Jeg bliver dog inde så vidt muligt, for den lungebetændelse er ikke væk endnu. Pyha, hvor bliver man træt af sådan en. Men lidt snevejr muntrer op, og det er også pænt set indefra.

Jeg håber, du også er på den rigtige side af snegrænsen, og håber, du også får en

God snevejrsdag.