Kvædemarmelade med ingefær

Jeg var så heldig at få en skål kvæder af vores søde nabo. Gule, duftende, pelsede. De stod nogle dage i en skål i stuen, hvor de fyldte rummet med duft, men efter nogle dage skulle de bruges.

Kvæder er en speciel frugt. Den har været brugt i århundreder og måske længere, og der er masser af historier om den. Blandt mente man, at spiste man kvæder, fik man kloge børn. Der kan måske være noget om det, for der er masser af vitaminer i kvæder.

Jeg har ikke den store erfaring med kvæder, så jeg læste både historier og opskrifter på nettet. Mange af opskrifterne var med vanille og/eller kanel, men det var ikke lige det, jeg havde forestillet mig af smagen. Vanille kan godt give en lidt sød og fad smag.

Det skulle være friskere og en lidt mere enkel smag, tænkte jeg. Derfor blev det med lidt frisk ingefær, og marmeladen kom til at smage fantastisk. Let parfumeret, sød og alligevel frisk.

Marmeladen smager også godt på brie.

Da kvæderne var skrællet og kernehusene fjernet, var der lige 900 gram kvæder i kvarter at gøre godt med.

De opskrifter, jeg læste, advarede imod at bruge for lidt sukker. Bitterheden ville slå igennem, stod der. Derfor brugte jeg den gode gammeldags pund til pund opskrift. Lige dele frugt og sukker.

Man skal bruge:
900 g skrællede æble- eller pærekvæder uden kernehus
6 dl vand
900 g sukker
1 stykke ingefær – ca. 5 cm

Skær kvæderne i kvarte, fjern kernehusene og den hårde skal omkring kernehusene og skræl dem.

Kom dem i en gryde sammen med vand, sukker og ingefær og bring dem i kog. Lad dem nu simre, til kvæderne er møre. Det tager lidt tid. En times tid cirka. Rør i dem undervejs og hold øje med, at de ikke brænder på.

Når kvæderne er møre og kogt lidt ud, er marmeladen færdig. Kvæder indeholder masser af pektin, så det – sammen med den store mængde sukker – er nok til at stive den tilpas meget.

Fisk ingefærstykket op og hæld marmeladen på atamonskyllede glas. (Hvis du ikke vil bruge atamon, kan du bruge vodka. Det er der nogen, der gør.)

Noget af det mest fantastiske ved at koge kvæderne, udover duften i køkkenet selvfølgelig, er farveskiftet. Fra hvidlig, til gul, til orange og til sidst til rød. Det er en flot marmelade.

Får jeg fingre i kvæder en anden gang, vil jeg nu ikke lave marmelade.De skal syltes til kvædechutney. Med ingefær, æbleeddike, sukker og lidt chili. Stadig pund til pund med sukker og frugt og vel cirka halvdelen af vandet erstattet af æbleeddike. Jeg tror, det kan komme meget tæt på mangochutney, som vi spiser en del af her i huset.

God lørdag.