Det er den sidste dag i oktober. I morgen er det november. Endnu en måned er smuttet mellem fingrene på os, vintertiden er begyndt. Man skal ud, når bare der er er lidt lys, for der er stadig meget at kigge på. Både i naturen og i haven.
November er den sidste efterårsmåned, og det ser man tydeligt, når man kigger ud på bladene, der drysser ned fra de store træer. Så snart det bliver lidt mere tørt, skal der rives blade sammen – igen. Men lige nu sopper man på græsset, så det må vente. Måske bliver det lidt tørt i weekenden?
Der er stadig tapre blomster, der bare blomstrer videre – eller som først er kommet i blomst her på det sidste. Det gælder for eksempel oktoberstormhat, der lyser blåt ovre ved dronningebusken.

Der kommer også stadig blomster – og nye farver – i morgenfruerne, hvor de helt lyse har krydset sig med de mørke.

Der er enkelte høstanemoner, og der er lidt blomstrende storkenæb hist og her. Men noget af det flotteste lige nu er det, der hører årstiden til.
Glasbærbusken,

og de gule blade blandt de rødmende hortensia. De lyser op i den våde have.

Jeg har plukket hortensia til julepynten – lidt lyse blomster pynter mellem alt det mørke stedsegrønne og brune kogler. Jeg stiller dem bare i en vase uden vand og lader dem tørre.

Hvis man holder øjnene åbne, er der faktisk – næsten – altid noget kønt at se på derude. Lige nu er der stadig efterårsblade med kulør.

Senere i november er der træernes silhouetter og barkfarverne. Det gælder bare om at se efter, ikke? Hver årstid har sin charme – og det er heller ikke så tosset af finde de bløde striktrøjer frem igen.
God tirsdag.
Hvis man er frisk, så er det med at komme ud, når der er et strejf af lys, for nu er farverne virkelig flotte, og det varer jo ikke evigt. Vi har haft den første rigtige nattefrost i nat, og hvis vi så får lidt blæst, vil mange af bladene ryge af.
Angående de bløde trøjer, så husker jeg en af to radioværter udtale engang, da efterår og kulde havde meldt sig: Ah, strik og læder!! Hun glædede sig over kulden, mens den anden vært syntes, det var skrækkeligt.
Sådan er vi så forskellige!
God onsdag.
Hilsen Bodil.
LikeLike
Det regner ned med blade derude, og i løbet af formiddagen er der kommet et tykt lag. Så starter det for alvor med bladrive-tiden. Frosten gjorde hele forskellen, for det har været et langt, smukt efterår, hvad bladfarver angår.
Dem, der kan nyde alle årstider, har et lykkeligere liv end dem, der afskyr vinter og kulde. Men det er nok ikke noget, man selv kan styre. Eller kan man? Jeg tror på, at man selv kan vælge, hvordan man reagerer, selvom man ikke kan vælge vejret 🙂
God onsdat til dig også, Bodil!
LikeLike