Dag for dag forandrer landskabet sig og bliver mere og mere efterårsagtigt. Efterårsferien er begyndt, og efter den stormende og regnfulde weekend er vejret nu lige præcis sådan, som vejret bør være i efterårsferien. Smukt, køligt og solrigt.
Vi holder ikke ferie, men alligevel kan vi mærke, at tempoet ude i landet er sat lidt ned. Skolebussen brummede ikke forbi her til morgen, og der er heller ikke meget anden trafik. Nu vinden har lagt sig, er her ganske stille.
Jeg håber på lidt ro i ugen, så jeg kan få ryddet op i indbakken, i haven og i drivhuset, hvor det mildest talt ser kedeligt ud, nu hvor alle de eksotiske planter har søgt vinterkvarter.
Alle omstillinger fra én årstid til en anden giver både rod og oprydning, før det igen bliver pænt at se på. Der skal nyt i krukkerne – noget vinterholdbart, der skal rives blade, og der skal fejes, sorteres og smides ud i drivhuset.
Og inde skal der sættes lys i vindueskarmene, for nu er ruderne sorte igen om aftenen.
Overgangen fra sommer til efterår har lidt af begge årstider i sig. Nogle af sommerblomsterne blomstrer endnu, mens bladene falder.
Jeg har høstet frø fra sommerblomsterne – lige fra de bittesmå frø fra kongelys og digitalis og de sjove krumme morgenfruefrø til de kæmpestore pralbønner. De er så smukke, at man næsten bør have dem liggende til pynt, til de skal sås igen i foråret.
Bladene er begyndt at drysse fra de store ahorn, asketræerne og kastanjen. Det store slid er forude, og jeg tænker igen som hvert år i oktober, at alle de store træer er en blandet velsignelse.
Ligesom pralbønnerne gjorde i sommer, er hvalpene skudt i vejret med rekordfart. Lille Danny er næsten lige så høj og lang som Maggie nu. I skyndingen kan man tage fejl af, hvem der er hvem.
Han er ranglet og mager som en opløben knægt i 12-13 års alderen, men noget så fin.
Han har tabt de sidste af de spidse hvalpetænder, og vi kan mærke, at bidetrangen er lidt på retur. Det er heller ikke sjovt, når gummerne klør, og man ikke kan tygge maden ordentligt, vel?
Der er ikke de store dramaer at fortælle om her fra Skivholme, og det er rart. Der er drama nok ude i verden lige nu. Jeg faldt over dette digt for et par uger siden. Det handler om at være kedelig, og det er slet ikke så tosset, når man tænker på verdenssituationen.
Håber, du også nyder de smukke efterårsdage med udvikling og afvikling og får tid til bare at nyde skønheden i oktoberlandskabet – og tid til bare at være lidt kedelig?
I denne uge håber jeg at kunne vise billeder af oktoberhaven, billeder fra et igen smukt drivhus og selvfølgelig også opskrifter på god, krydret og varmende efterårsmad.
God mandag.
Dalsgaard i Skivholme 