Et fad med efterår

Det er ved at være slut med solsikkerne i vildtstriben. Hist og her springer nogle stadig ud, men det er kun ganske få. Den store blomstring er overstået. Det er vel på sin vis også ok, nu hvor vi har den 1. oktober, og de har blomstret siden juli. Men solsikkerne er nu også kønne uden de lysende gule kronblade.

I går sagde jeg farvel til den sidste store buket, men frøstandene nænnede jeg ikke at kassere, og de fik lov at pynte videre på et fad med andet efterårsguf – kastanjer, tørre hortensia og efeublomster.

I midten af fadet satte jeg et gammelt sylteglas med et lys i. Det ser både pænt ud, når lyset reflekteres i glasset, og det sikrer mod uheldige episoder, der kan komme til at involvere både en brandslukker og et forsikringsselskab.

Efteråret er en skøn tid, når pyntegenet skal luftes. Der er agern, bog, kastanjer, frøstande, smukke efterårsblade og meget andet, der kan bruges i dekorationer. Det er bare om at huske at have saksen med og en pose i lommen, når man går tur.

Det har sin charme, at det igen er blevet tid til at tænde lys om aftenen, og det har sin charme, at naturen sørger for smukke ting, som lysene kan lyse på. Og det er da også opmuntrende, at man kan se godt ud, selvom man er lidt afblomstret, ikke?

Rigtig god søndag.