Fire måneder gamle i dag

Hvalpene vokser og vokser og vokser. Det er helt vildt. Især når man tænker på, at de kun er fire måneder gamle i dag.

De vokser i ryk. Så vokser hovedet, så benene, og så er det poternes tur. Kroppene er benmagre, og det selvom de får mere mad end voksne Maggie.

De er også blevet vildt hurtige. Turen over marken kunne gøres på få sekunder, hvis de altså ikke mødte så meget, der skal snuses til undervejs. En kløverplante, et musehul…

De har lært en masse nu. Kommer ilende, når man fløjter på dem. Kan hente bolde – og aflevere dem igen, kan lave søg på græsplænen efter godbidder og forstå lyden af ‘søg her’ fløjtet – det man kalder ‘områdefløjt’. Renlige er de også ved at være, og det er en kæmpe lettelse.

De har også fundet lidt ro, så det ikke bare er tumlen det hele. Danny lærte det hurtigt, da han flyttede ind i huset, men de andre to, der bor i vores improviserede kennel, har været længere tid om det. Det giver jo egentlig sig selv. Men i går kunne jeg sidde med dem på græsset, mens de legede stille med en solsikkestængel og et nedfaldsæble hver for sig. Det var total hygge.

Det er underligt, at så mange ikke vil have en hanhund. Der er så mange fordele ved sådan en. De kommer ikke i løbetid midt i jagten, og helt ærligt synes jeg også, at vores små hanner er lettere at opdrage. Danny har lært at sitte, før han får sin mad. Nu skal han bare lære at sitte, når han skal ud af døren. Det venter vi lidt med, for risikoen for en læk på måtten er der stadig.

Der er mange myter om hanhunde fra gamle dage. De er svære at opdrage, og de strejfer. Og jo – hvis de kan dufte en dejlig dame i løbetid, skal man holde godt fast i snoren. Men helt ærligt. Tiden er løbet fra det med at lade hunde løbe frit omkring. Hvis man altid er med dem, når de er ude, eller har en god løbegård til dem, ja så løber de altså ingen steder.

Af og til drysser der en forespørgsel ind, men det bliver ikke rigtig til noget. Enten spørger de og vender ikke tilbage, når man sender dem et svar, eller også har hvalpene det forkerte køn. Vi må bare fortsætte med at træne dem, give dem ture og kærlighed og se, hvad der sker. For dem sker der meget, og de har udviklet sig fra bittesmå, hjælpeløse kræ til at være de sødeste, kønneste og kærligste små drenge-hunde.

Jeg havde bare aldrig forestillet mig, at vi skulle have fire hunde. To er nok, så de er stadig til salg, selvom vi kommer til at holde mere og mere af dem.

God mandag.