Et væld af solsikker

Oppe ved det øverste hegn ind mod naboens mark har vi en vildtstribe. En vildtstribe med forskellige græsser, foderkål, hør og i år ikke mindst solsikker.

En vildtstribe er en stribe i marken, der er sået til med planter, som vildtet – både rådyr og fuglevildt – holder af at spise. Striben er omkring 100 m lang og 10 meter bred. Sådan en stribe giver foder og ly til rigtig mange dyr og fugle.

Striben giver også smukke buketter til mig. Vi har solsikker i vaser i hele huset for tiden.

Solsikker er en pragtfuld blomst, og det siger meget om ukrainerne, at de har valgt den som nationalblomst. Høje, ranke, iøjnefaldende, stærke i blæst og regn – og med den mest optimistiske gule farve. Det er blomster, der smiler, og det er blomster, man ikke lige overser.

Jeg tager tit Maggie den vej forbi på vores gåture for ‘voksne’. Der er for langt for de små at gå, og de ville bare fare vild mellem de høje stængler. Men Maggie snuser rundt i og omkring striben, mens jeg plukker og plukker. Det er en ren fryd at kunne plukke store buketter, og det stadig ikke kan ses, at der er plukket af dem.

Solsikkerne springer ud over lang tid. Nogle er næsten afblomstrede, nogle står i fuldt flor, nogle er lige ved at springe ud, og andre står kun i knop endnu. Vi vil kunne nyde det skønne syn af den lange, gule stribe og af buketter i huset i lang tid endnu. Og senere vil fuglene holde fest deroppe. Solsikker er god næring for små fugle på træk.

De afblomstrede solsikker er også dekorative.

Man skal huske at placere buketterne, så deres gule, gavmilde drys ikke lander på gulvet eller på tekstiler. De drysser nemlig en del.

Men det må vi leve med, for alt har en pris, og hvis den ikke er højere end gult støv på bordet, går det nok. Og man har jo en støvsuger…

God tirsdag.