Det er ikke nemt at være have i år

Det er ikke nemt at være have i år. Når sommeren indledes med to måneders tørke for så at gå over i blæst og silende regn, har planterne det hårdt.

Når man så heller ikke har haft tid til andet end det mest nødtørftige og dermed har været en forsømmelig ‘havemor’, kan det ses.

Der er kanter, der trænger til at blive rettet af. Der er planter, der trænger til beskæring. Der er ukrudt, der er kommet snigende – blandt andet mødte jeg en brændenælde, der stak næsen op i små to meters højde gennem Annabelle hortensiaen. Jeg sværger på, den ikke var der i går… Man kan da heller ikke vende ryggen til den agressive natur i et øjeblik.

Alligevel er jeg forbløffet over, hvor godt det alligevel ser ud, når man ser bort fra skavankerne. De store linjer er der. Frodighed, blomster og masser af vækst.

Selvom det er hårdt at være have i år, er den alligevel så venlig, at den viser sig fra sin bedst mulige side. Den ved nok, at vi har været nødt til at bruge rigtig meget tid på de små hunde, og at det fortsætter, til de tre små hanner også er solgt og flyttet til nye hjem.

Og til vi har lært vores lille Danny, at man tisser udenfor, og at verden ikke går under, hvis man er alene i køkkenet et øjeblik.

Indtil da må vi nok indse, at det kun bliver det allermest nødvendige, vi når. Bærrene er da i det mindste blevet plukket, og resten kommer lige så stille og efterhånden i de få ledige stunder, hvor der ikke skal luftes eller fodres hunde, hvor der ikke skal tørres tissesøer op, og hvor det heller ikke regner.

God tirsdag.