Skyerne driver over himlen, sol og skygge skifter, en mild brise lufter, og måske er der en byge på vej.
Vasketøjet blafrer let for vinden, og jeg holder øje med skyerne, så jeg kan redde det i tide. Går hen over græsmarken, der blev klippet i begyndelsen af juni. Græsset er ikke vokset meget siden. Og dog blomstrer det. Helt nede ved jorden og ikke i lårhøjde, som det plejer.
Det minder mig om min barndoms somre i Vendsyssel, hvor græsset også blomstrede i ankelhøjde på de tørre sandjorde.
Når jeg går her i det frodige Østjylland med hunden, mærker solen varme på den ene side, og vinden køle på den anden, og når jeg ser det lave, blomstrende græs, kan jeg næsten dufte strand og hav.
Det føles som selveste den danske sommer.
Sjovt, som sådan et glimt fra en efterhånden ret fjern fortid kan dukke op, når man helt tilfældigt ser, hører eller dufter et eller andet bestemt, ikke?
God fredag.
Dalsgaard i Skivholme 