I dag er det 4. juli – den amerikanske nationaldag

For nu fire år siden var vi i USA den 4. juli.

Ikke i en stor by med velorganiseret, officiel fejring, men i Carbondale, en meget lille by i Colorado. Det var en oplevelse af de rigtig gode, for som altid i små byer var festens indhold helt op til de lokale.

Om formiddagen var der parade på hovedgaden. Paraden bestod i al sin enkelhed af af byens to brandbiler, der var pudset op, så de funklede i sommersolen. Derefter kom ambulancen og sheriffens fine og lige så nypudsede pickup truck. Fra bilruderne føg det med byger af slik til børnene, der sammen med deres forældre stod på fortovet og vinkede med flag og balloner.

Der var en forrygende stemning af fest, stolthed og glæde. Efter den officielle parade var der børneparade. Små cykler – både med og uden støttehjul, barnevogne og større børn i grupper. Alt pyntet med flag og guirlander som campingbussen ovenfor. Det var virkelig festligt – og ungerne var noget så søde.

Senere på dagen tog vi videre til Glenwood Springs, hvor der var folkefest i parken, gratis bus fra parkeringspladsen ved byens highschool, koncerter, boder med mange forskellige slags mad, taler og det flotteste show af laserlys, der afsluttede festen ved 22 tiden.  Det var lasershow og ikke fyrværkeri på grund af faren for naturbrande i den knastørre julivarme. Mens vi sad der på græsset og lyttede til det lokale orkester spille nationalsangen, svævede to amerikanske ørne i langsomme cirkler over pladsen. Som bestilt til lejligheden.

Vores autocamper var også smykket med et lille amerikansk flag i dagens anledning. Vi fejrede dagen med lige så stor glæde som alle dem omkring os.

Her i Danmark er vi så bange for at blive udråbt som nationalister, at vi helt glemmer, at nationalisme og patriotisme slet, slet ikke er det samme. Det er cool at sige, at man er flov over at være dansker. Det er cool, som Gnags at synge om, hvor dejligt her er i Danmark er, og så slutte hvert vers med ‘så skinner vi så sølle af det’.

Jeg bliver så forbandet over det. Jeg er glad for at være dansk. Jeg synes, jeg er heldig at være dansker. Jeg er stolt af vores land, der på trods af, at der bor færre mennesker i hele landet, end der gør i Hamburg, alligevel forstår at sætte sit præg ude i verden – både handelsmæssigt, kulturelt, i sporten og militæret. Jeg synes, vores natur er smuk – især vores landbrugsland med marker, enge og skove. Jeg gider ikke grine hånligt af, at Himmelbjerget ikke er et bjerg. Vi er, hvad vi er, og det skal vi ikke skamme os over.

Når man tænker på de gamle ord om at elske sin næste, skal man lige huske, at der rent faktisk står: Du skal elske din næste som dig selv. Det vil altså også sige, at man skal elske sig selv, før man kan elske sin næste. Vrænger man af sig selv, hvordan kan man så andet end vrænge af andre?

Nogle gange ville jeg gerne være amerikaner, hvor det er ok at være begejstret – og at elske sit land.

God 4. juli.