Teglhjørnet

For snart mange år siden købte jeg den store rødlerskogle, der lige siden har stået i drivhuset. Den kunne jeg ikke stå for.

Den står i drivhuset, fordi den slags har det med at sprænges, hvis ikke man passer på dem, så de ikke får frost – og væde på samme tid. Og den står så fint der i hjørnet.

Inspireret af koglen har det lille bakkebord i hjørnet udviklet sig til et helt teglhjørne. Rødlerspotter, en rusten fugl

og nu også en elegant, orangerød hibiscus – en HibisQs, hvis farve står så flot til det røde tegl.

Ellers er det små, holdbare ting, der står der. Husløg, en lille trædebregne, der vokser ud over kanterne på sin lerpotte,

og de sjove, små knottede sukkulenter, jeg fik af Morten fra Staudeblomsten for et par år siden. De skulle egentlig være ude, men de bittesmå knotter klarede ikke rigtig konkurrencen fra bedets øvrige planter, der er af den grønne og vildtvoksende slags. Jeg reddede stumperne, og det ser ud til, de er ved at få livsmodet tilbage.

Drivhuset er sådan et dejligt sted at gå lidt over gevind med det eksotiske. Alt det eksotiske, der ikke klarer sig særlig godt i en vindomsust have, der er åben ud til en ådal mod vest. Hibiscus, pragtlilje, pelargonier – al den slags.

Jeg nyder sådan at nusse rundt derinde – det er bedre end en lur, når man føler sig udkørt, og det er det bedste sted til bare at lade tankerne flyde, mens man planter, vander og flytter lidt omkring på pynten.

Jeg tænker tit på Lisbeth, der havde Lisbeths Haveblog. Hun havde i deres lille, toptunede og super varierede have et område, der hed Teglhaven, og hun syntes, det var ret sjovt, at jeg med vores store have kun havde et teglhjørne. Hende savner jeg godt nok.

God onsdag.