Aldrig er haven inde mellem bygningerne – blomsterhaven – dejligere end nu her i juni. På trods af tørken står det meste fint, og blomster vælter op og ud fra bedene.
Akelejerne er ved at være færdige, og det samme gælder de to langsomtvoksende rododendron. De fik ikke mange chancer i det tørre og solrige vejr.
Men dronningebusken – altså: Åhhh… – den bliver større og større. Et væld af rosa.
De blå storkenæb – og de rosa.
Duft fra minisyrenen, der stadig holder ved, og fra de mange vellugtende aftenstjerne, der sår sig selv rundt omkring.
Akejelefrøstjernerne, der også sår sig selv, hvor de har lyst.
Ja, selv de store bronzeblad står fint. De har efterhånden fået dybe rødder, og de lider endnu ikke under tørken.
Der skal selvfølgelig vandes. Vandværkerne i byen advarer mod havevanding, men vi har vores egen boring, og vi har besluttet os til, at de mest trængende skal have nok til, at de ikke går ud.
De nyindkøbte stauder bliver ikke plantet ud, før vejret vender. Måske får de lov til at stå i krukker indtil plantesæsonen rigtigt starter. Krukkerne er nemmere at vande, og jeg har snart hele drivhusets forperron fyldt med krukker. Der hvor slangen kan nå. Det skal lige organiseres lidt, før der kommer billeder.
Der er ingen tvivl om, at blomstringen forkortes i det varme, tørre og blæsende vejr. Derfor må vi nyde blomsterne ekstra meget, mens de er der i år. Så jeg nyder, hvad der er at nyde og sukker kun lidt over, at det varer så kort. Ligesom med hundehvalpene, der nu er fire uger gamle. Vi er allerede halvvejs igennem den tid, vi har dem.
God fredag.
Dalsgaard i Skivholme 