En efterårsdag helt alene hjemme

Efterårsfarver

Nu er det rigtigt efterår, for nu er jagtsæsonen i gang, og Husbonden er kørt afsted med alle tre hunde. Drengene skal også være lidt med i år, selvom de ikke er helt færdiguddannede. Det er helt underligt at være alene i huset, for der plejer da altid at være mindst én hund.

Efterårsmark

Jeg går og ordner alt det, jeg skal nå herhjemme inden i morgen, hvor den anden hånd skal opereres.

Vintertøj og sko skal findes frem. Der skal vaskes. Hvis noget skal stryges, skal det også være nu. Der skal rent på sengene, og der skal ryddes op i krogene og findes efterårspynt frem.

Tomaterne i drivhuset skal plukkes, og de grønne syltes. Jeg vil bruge den nemme, polske opskrift til dem – dem fra sidste år holdt sig sprøde og lækre hele vinteren.

Chilierne får lov at hænge lidt endnu. Bliver de ikke syltet, kan de altid fryses. Der er jo ikke flere timer i en dag, bare fordi man har brug for dem, og jeg skal også nå at komme op i vildtstriben og plukke lidt mere hør og nogle af de flotte græsser. Den her sorghum er så flot og skal pynte i vintervaserne.

sorghum

På vejen ud og ind kan jeg nyde, at den blå clematis, jeg købte som ‘slyngplanter 29,95’ stadig blomstrer. Den er så fin, og den har overvintret i krukke. Det kommer den til igen.

Clematis

Det er ikke mange pip, du har hørt herfra. Jeg har måttet bruge min tildelte, begrænsede computertid på arbejde – sådan er det jo. Huslejen og hundemaden skal jo betales. Mere end en time ad gangen går ikke, hvis jeg skal følge genoptræningsprogrammet, og det skal jeg, så jeg går lidt til og fra.

Røde blade på den hvide kornelbusk

Der går derfor nok en rum tid, før jeg igen er på andet end lidt en gang imellem. Imens kan både du og jeg nyde efterårsdagene, om de så er med sol og ture ud i det dejlige vejr eller med regn og rusk og indehygge. Begge dele er dejlige. Oktober er dejlig i al sin forskellighed.

Som jeg skrev sidste år:

God søndag.

Ukendt's avatar

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

2 kommentarer til “En efterårsdag helt alene hjemme”

  1. Godt at høre fra dig og held og lykke med den anden opertaion, som meget vel kan være overstået, når jeg skriver disse linjer. Min sendrægtighed skyldes min fortsatte kamp med WordPress – jeg har ikke længere tal på hvor mange mails jeg har udvekslet med dem – og det virker stadig ikke, derfor den “anonyme” e-postadresse, jeg fyrer af her.
    Jeg håber alt godt for dig og ro til at nyde et forhåbentligt smukt efterår mens du heler.

    Like

    1. Tak, Charlotte 🙂 Jeg er ikke meget på computer eller telefon endnu, men det kommer stille og roligt.
      Træls med de WordPressproblemer. Jeg har brugt WordPress i mange år nu, og det har fungeret perfekt. Men jeg har jo også kun det ene ID der,

      Like

Der er lukket for kommentarer.