De seneste dage har vi smovset i solskin og klar luft. I fuglepippen, skarpt lys og frost. I dag vågnede vi op til en verden, der var væk i tyk tåge. Dansk vejr er noget af det mest omskiftelige. Ligesom verdenssituationen.
Tænk, at det her sted,

er det samme som det her?

Jeg ved nok, hvilken version af ‘udsigt fra haven’ jeg foretrækker.
Man kunne fristes til at blive lidt filosofisk – til at sammenligne med verdenssituationen og tænke, at selvom det hele ser lidt tåget og håbløst ud lige nu, er det andet landskab der stadig et sted, og det skal nok dukke op igen.

Verdenssituationen går mig meget på for tiden. Sådan har du det sikkert også.
Ægte frygt for fremtiden – den frygt, der startede, da Putin angreb Ukraine – kommer tættere og tættere på. Cyberangreb på kommunikationslinjer og danske vandværker, strømmen der pludselig forsvinder her og der – og en allieret, der vil overtage sine nabolande – og Grønland – på bedste Putin maner sammen med sine superrige gale venner, der ser verden som deres personlige legeplads? Skræmmende og virkelighed.
Men selvom det ser sådan her ud lige nu:

håber og tror jeg på, at tågen vil lette – helst meget snart.

Oplysning er bare altid den bedste vej ud af tågen.
God fredag.