Lys i de mørke vinduer

Vi har altid haft lys i vindueskarmene om vinteren. De lyser op mod, og spejler sig i, de vintermørke ruder, og det hygger og giver en varm stemning.

Før man kunne få de nye og meget naturtro, kunstige stearinlys, brugte vi levende lys. De grisede bare sådan i vindueslysningen med fedtet sod, der var svært at vaske af, og vi har længe haft batterilys og lyskæder i vindueskarmene i stedet for.

Gennem årene har vi eksperimenteret med lyskæder i glas, i vaser, i flasker og meget andet. Det er altid sjovt at finde på nye måder at bruge de små lyskæder, og de er billige både i indkøb og drift.

Men i år har vi skejet lidt ud og suppleret med to genopladelige lamper. Det er den slags, man kalder restaurantlamper, og vi så dem da også første gang på en restaurant i Italien, hvor de stod på bordene og gav et fint og klart lys.

Lamperne har trinløs lysdæmpning, og de lades op med et USB stik. Nemt og dejligt at være uafhængig af ledninger. Især i et gammelt hus, hvor det ikke ligefrem vrimler med stikkontakter.

Det vil også være rart med flytbare lamper, når vi holder et eller andet, hvor vi laver et langt bord ned gennem hele stuen, og det altid er svært at få nok lys på bordet alene med stearinlys. Så kan folk se, hvad de spiser, og det er altid godt.

I den anden ende af stuen, i vinduet ud mod drivhuset, har vi sat et lille lystræ. Et lystræ med småbitte pærer, der giver det hyggeligste lys. Især fordi de mange, små lys spejler sig i ruden og fordobler effekten. Det er måske nok lidt ‘julet’ med sådan et træ, men det får altså lov at stå der, lige til det igen bliver sommertid og lyst om aftenen.

Vi bor jo på landet, og der er ingen, der går forbi i mørket og kigger ind ad vinduerne. Højst et rådyr eller en ræv på marken overfor på den anden side af vejen.

God tirsdag.