Nu falmer skoven, og det gør mine to hortensia Runaway Bride også. De før så dybtgrønne blade gløder nu i gult og rødt, mens der stadig er nye blomster. Både hos den, der står i solen, og den, der står i skyggen. Det er den frodigste plante, og den kan blive mange år gammel. Også i krukker.
Faren ved krukker er bare, at de kan fryse helt, og at der kan komme til at stå vand om rødderne, når de tør op. Det kan planter altså ikke lide.
Jeg har fået et råd af en gartner, og det er, at man simpelthen skal lægge krukken ned og trille den ind under en busk. Der kan den – hvis krukken da ellers er frostsikker – ligge lige så stille og beskyttet, til det igen bliver tid til at rejse den op og stille den på plads. Når den ligger, får den ikke så meget væde fra oven, og om den tør op fra bunden eller toppen først, betyder ikke noget, for vandet kan løbe af fra begge sider.
Det vil jeg gøre ved de to bortløbne brude (og min Fru Hviid rose, der også står i en krukke). De bliver flyttet om i skovhaven og rullet ind under rododendronbuskene.
Runaway Bride planterne har bare været utrolige. Da jeg fik dem, syntes jeg, de var nogle kæmpe planter. Det var de faktisk også.
Men nu efter et halvt år kan jeg se, hvor meget de er vokset. De laver de fineste ranker, og der skyder nye blomster frem fra bladhjørnerne.
Det er lidt trist at vinke farvel til sommerens blomsterflor, men de falmer med ynde,
og det er rart at vide, at de kommer igen. Runaway Bride er en krydsning mellem almindelig hortensia og en bjerghortensia, og de kan sagtens tåle mosten og frosten.
God onsdag.
Dalsgaard i Skivholme 