Hvad lørdagens andet havebesøg skulle være, besluttede jeg udfra et billede på Instagram. En bæk af keramik, der slynger sig i haven og ‘løber’ under en bro. Det antydede, at der var mere end almindelig hittepåsomhed på spil.
Og jeg blev bestemt ikke skuffet. Der er simpelthen så mange detaljer og ting i den have, at jeg tror, selv ejerne kan støde på noget nyt engang imellem.
Det hele bærer præg af, at der bor en kunstner her. En kunstner, der arbejder med keramik og mosaikker, og som går sine egne veje.
Ønskebrønden skal måske minde dig om, at tiden går, hvis du bare står der og ønsker?
En kurfyrstelig, men tung, himmelseng? (Hvordan har de dog fået ‘himlen’ op på søjlerne??)
Der er ting i proces, der er færdige ting, der er små ting, der er store ting. Alt sammen med en lidt anden vinkel, end man umiddelbart venter.
Mon jeg gætter rigtigt, når jeg tænker, at det her er ‘mors’ pavillon? Pynten på soklen er i hvert fald omkring 100 morsdagsplatter.
Der er bede, bassiner og virkelig kreativ brug af olietønder. Rustne tønder i fuld størrelse, der bugner af store hosta. Overskårne tønder fyldt med planter. Krukker og planter plantet i diverse beholdere alle vegne.
Stier, der snor sig, så man ikke ved, om man går mod syd eller nord – eller om det var her, man var lige før?
Vi kender allesammen indkørsler med en græsstribe i midten. Men hvad siger du til den her udgave med keramik ‘sten’ og krybende timian? Lækkert, siger jeg.
Kreativ brug af alt er nok kodeordet for Lailas have. Hun ser muligheder og ikke begrænsninger, det er helt sikkert.
Da jeg kom til de tre, syngende gratier her, kunne jeg lade være med at tænke på det gamle ord: The show ain’t over till the fat lady sings 🙂
Hele vejen hjem gennem det smukke midtjyske sensommerlandskab, hvor høstmaskiner brummer og svaler slår smut efter myg, summede mit syndige hovede af indtryk fra den propfyldte have. Det var en spændende oplevelse og så fjernt fra formiddagens åbne ro, som man kan komme.
God tirsdag.
PS: Du kan følge Laila på Instagram eller på Facebook og se, hvad hun ellers går og tumler med.
Dalsgaard i Skivholme 
Hej Karen.
Dejligt at du har beskrevet denne have, for jeg nåede den simpelthen ikke. Jeg besøgte to haver først, og så var det planen at køre videre til Truust, men jeg kom til at glemme tiden, så jeg nåede det ikke.
Nu har jeg så alligevel fået et kik i den have, som tydeligvis ikke er helt almindelig.
Du har nævnt, at det er godt at besøge andres haver, og det kan jeg mærke, at du har meget ret i. Jeg blev inspireret, og mest af alt fik jeg lyst til at arbejde i min egen have med en slags fornyet energi.
Hilsen Bodil.
LikeLike
Ja, man får en ubændig trang til at komme hjem og i gang 🙂 Laila har åbent igen i næste weekend, hvis du kan tage afsted igen 🙂
vh/Karen
LikeLike