Når dagens længde i august nærmer sig dagens længde i maj, er der blomstrende buske, der bliver forvirrede.
Knopperne vågner og tænker: ‘Hvad? Skal jeg allerede op? Har jeg virkelig sovet en hel vinter? Nå, men så må jeg jo til det…’ Det gør de så. Går i gang med at blomstre igen.
Det er som regel en mindre blomstring, for de fleste knopper har ret godt styr på kalenderen. Vores hvide rododendron har bare ikke rigtig styr på den. Den er begyndt på en ny blomstring, ikke helt så overdådig som i maj, og heller ikke med lige så store blomster. Men den gør sit bedste.
Jeg har set det samme med nogle syrener – de småblomstrende.
Det var på kirkegården for nogle år siden, og det var duften, der fik mig til at kigge op og undres.
Primula giver også tit en lille ekstra blomstring nu, hvor lyset er som dengang, de blomstrede for alvor. Ikke noget at prale af, men et glædeligt gensyn.
Nogle planter er styrede af lyset, nogle er styret af temperaturen, og andre har bare helt styr på det med kalenderen – også selvom de derfor kan finde på at skyde alt for tidligt – lige inden barfrosten i marts. Ikke så smart af dem. Det er som at klæde sig på efter kalenderen og ikke efter vejret, og det kan give en slem forkølelse.
Men den lille ekstra blomstring i de hvide rododendron er en glæde, for den minder om, at selvom dagene bliver mærkbart kortere nu, er det stadig sommer, og at det bliver forår og sommer igen og igen. Og så er det altså også sjovt at følge planterne og sætte sig lidt ind i deres noder og unoder.
God søndag aften (efter en flittig weekend 🙂 )
Dalsgaard i Skivholme 