Sådan skal det være. Det holdt tørvejr til at få græsset klippet. Det blæste, så det klippede græs tørrede. Det holdt tørvejr, så græsset kunne rives sammen i store bræmmer og pakkes til madpakker. Det holdt tørvejr hele aftenen, så ballerne kunne hentes og stables.
Det er dejligt, at græsset er klippet. Det er lettere at gå derude, og det klippede græs betyder også, at vi får knap så meget brug for hundenes tørredragter. Regnvejr – ja, såmænd bare dug – og græs over hovedhøjde betyder meget våde hunde flere gange om dagen.
Nede i engen er græsset stadig højt og fyldt med smørblomster, så vi har det bedste af alle verdener: tørt græs at gå på og langt græs at kigge på.
På selveste solhvervsdagen blev det efter en smuk dag også en smuk aften. Lidt køligt, hvis man gerne ville sidde ude, men ikke for køligt til at gå en dejlig aftentur.
På hundenes sidste aftentur glødede himlen rødt i nordvest, og det var stadig lyst. Klokken var 22.40, da vi gik ud, og selve solhvervet var ifølge dem, der forsker i den slags, 22.50. Perfekt timing.
Klokken lidt i tre i morges begyndte solsortene deres morgensang udenfor soveværelsevinduet. Jeg vågner som regel, når det begynder, og bliver derefter sunget i søvn igen. Sådan var det også i dag, men denne skønne midsommerdag var næsten for god til at sove fra, så vi stod vi tidligt op. Udenfor var luften morgenkølig og lys, og den eneste lyd var fuglesangen fra trætoppene.
Sådan skal midsommer være. Og sådan er vi så heldige, at den er i år – så længe, det varer.
God fredag.