Farvel og på gensyn, du liflige maj

Så blev det sidste dag i maj, og man står helt forpustet tilbage. I ingen anden måned sker der så stor en udvikling derude i naturen og i haverne. Fra bart til grønt og med den ene blomstrende bølge efter den anden. Det er lidt vildt, når man tænker over det – og kigger tilbage på månedens billeder.

Hundene i marken med mælkebøtter

Maj starter med mælkebøtter i græsmarken og med træer, der kun lige er ved at springe ud. Før man ved af det, er mælkebøtterne afblomstret og alle træerne ved at blive grønne.

Afblomstret mælkebøtte

Så kommer majs hvide bølger, slåen som skyer over markerne, kirsebær, æbler, hvidtjørn… det kører som en film på fast forward.

Fuglekirsebær
Fuglekirsebær i skovkanten i mælkebøttetiden
Hvidtjørn
Hvidtjørnen blomstrer stadig

Engen bliver mere hvid end gul…

Engen til pinse

og kort efter gul igen af de tusinder af smørblomster.

Smørblomster i engen

I haven har vi set de sene narcisser komme og gå, prydløg er sprunget ud og næsten væk igen, anemonerne dukkede op alle vegne, og også de er væk igen.

Hundetand og tulipanerne har været her.

Rødmende, hvid tulipan

Magnolien har været der – ja, rigtig, rigtig meget har været der.

Magnolie

På markerne er rapsen færdig med at blomstre. Der er så kort vej fra

Rapsmark i blomst

til

og byggen er ikke længere kun grønne spirer, men har sat aks.

Byggen har sat aks

Det er da ikke mærkeligt, at man helt forpustet, vel?

Efter den hektiske maj følger den blide juni. Dronningebusken står smukt, de sidste rododendron blomstrer, og de mange storkenæb springer ud. Juni er lidt mere rolig end maj. Måske er maj som en ung pige, der hopper og danser, har tusinde nye ideer og skifter tøj femten gange om dagen?

Majs farvepragt

Mens juni er som en ung kvinde, stadig ung og farverig, men mere moden, forelsket og klar til at slå sig ned med sin udkårne? Og hvis brudekjole er skabt af roserne, hyldens kniplingeskærme og de kridhvide, duftende jasminer?

Jasmin i juni

Lad os se, hvad juni bringer.

God sidste dag i maj.

Ukendt's avatar

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

2 kommentarer til “Farvel og på gensyn, du liflige maj”

  1. Tak for et velskrevet og poetisk indlæg. Jeg har nydt det sammen med dine smukke billeder. Hilsen Elna

    Like

Der er lukket for kommentarer.