Farvel og på gensyn, du liflige maj

Så blev det sidste dag i maj, og man står helt forpustet tilbage. I ingen anden måned sker der så stor en udvikling derude i naturen og i haverne. Fra bart til grønt og med den ene blomstrende bølge efter den anden. Det er lidt vildt, når man tænker over det – og kigger tilbage på månedens billeder.

Maj starter med mælkebøtter i græsmarken og med træer, der kun lige er ved at springe ud. Før man ved af det, er mælkebøtterne afblomstret og alle træerne ved at blive grønne.

Så kommer majs hvide bølger, slåen som skyer over markerne, kirsebær, æbler, hvidtjørn… det kører som en film på fast forward.

Engen bliver mere hvid end gul…

og kort efter gul igen af de tusinder af smørblomster.

I haven har vi set de sene narcisser komme og gå, prydløg er sprunget ud og næsten væk igen, anemonerne dukkede op alle vegne, og også de er væk igen.

Hundetand og tulipanerne har været her.

Magnolien har været der – ja, rigtig, rigtig meget har været der.

På markerne er rapsen færdig med at blomstre. Der er så kort vej fra

til

og byggen er ikke længere kun grønne spirer, men har sat aks.

Det er da ikke mærkeligt, at man helt forpustet, vel?

Efter den hektiske maj følger den blide juni. Dronningebusken står smukt, de sidste rododendron blomstrer, og de mange storkenæb springer ud. Juni er lidt mere rolig end maj. Måske er maj som en ung pige, der hopper og danser, har tusinde nye ideer og skifter tøj femten gange om dagen?

Mens juni er som en ung kvinde, stadig ung og farverig, men mere moden, forelsket og klar til at slå sig ned med sin udkårne? Og hvis brudekjole er skabt af roserne, hyldens kniplingeskærme og de kridhvide, duftende jasminer?

Lad os se, hvad juni bringer.

God sidste dag i maj.