Sol, spejlglatte veje og Helligtrekonger

Nu kan man – med meget stor forsigtighed – køre på vejen igen. Den er spejlblank og afsindigt glat. Men hvor er der smukt.

Vi har været ude og handle, så der er lagt på lager til både fir- og tobenede. Det lykkedes også for lastbilen fra foderstoffen at komme igennem med træpiller til fyret. Det føles ret trygt at have rigeligt med brænde, når temperaturen har nærmet sig de minus 20 i nat.

Husbonden kører pallerne ind i den gamle vognport med traktoren, og så skal de videre ind i fyrrummet med pallevognen. Det er tungt arbejde…

I går eftermiddags kørte jeg op til kirken for at ringe solen ned,

Et kig ud gennem våbenhusets små vinduer. Vinteridyl, ikke?

og jeg har ingen planer om at skulle ud og køre igen lige med det første. Det er ‘spændende kørsel’. Men nu kan man da komme igennem.

Jeg har haft så travlt med det praktiske, at jeg helt glemte, at det i går var Helligtrekonger. Den dag, der markerer, at nu er julen slut.

Efter jeg hørte historien om La Befana, har jeg har tænkt meget over de hellige tre kongers rejse. Hele vejen fra Østerland (hvor det så end ligger?) og til Bethlehem.

Hvad har de da ikke oplevet på den lange tur? Har der været nogen, der forsøgte at stjæle deres guld, røgelse og myrra skær? Har de mødt søde mennesker, som La Befana, der har hjulpet dem undervejs? Har de fundet vand nok til kamelerne, og havde de nogensinde lyst til at droppe det hele og bare tage hjem igen? Det var jo en lang og hård rejse på trods af stjerne-GPS. De var i hvert fald vise, for de valgte ikke at besøge Herodes igen på vejen hjem. De havde luret, at hans hensigter overfor det lille Jesusbarn var ret Hamas-agtige…

Næste år må jeg gøre lidt mere ud af Helligtrekonger. Det er også usandsynligt, at en snestorm skal ramme lige der igen. For der går jo altid nogle år mellem den slags vejrbegivenheder.

Og derfor undrer det mig egentlig ikke, at de unge mennesker i storbyerne tror på, at der aldrig mere vil komme sne. De kunne jo knap gå, da vi havde de hårde vintre for en 10-12 år siden, og de er blevet tudet ørene fulde om global opvarmning hele deres korte liv.

Januar 2012 i hegnet

Det undrer mig bare mere, at politikerne ikke er klogere, og at de ikke har krævet, at der altid er et beredskab. For vi ved jo, at den slags vejr kommer. Der gik alligevel næsten 10 dage, fra varslet om snestorm kom, før den var der, men det kom åbenbart som en stor overraskelse alligevel, og rigtig mange måtte sidde i det meste af et døgn i deres biler på motorvejen. Det har ikke været rart.

Grøn omstilling er en glimrende ting, hvis man husker at tage hovedet med. For virkeligheden siger altså, at vi har brug for et effektivt sneberedskab. Global opvarmning eller ej.

De unge mennesker, der hele tiden limer sig fast til kørebanen i København, skulle prøve det i dag. Her. Så skulle de nok få kølet rumpen af og måske få et lidt mere nuanceret syn på verden. Måske ville de endda blive glade, hvis der kom en boomer i en ækel dieselbil og kørte dem hjem i varmen 🙂

God, smuk, frostklar og lysende søndag.

Ukendt's avatar

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Sol, spejlglatte veje og Helligtrekonger”

  1. En af vores nabokommuner har sparet alt vinterberedskab, saltning, m.m. væk – og en anden det meste – “For det bliver jo alligevel aldrig rigtig vinter mere!” Hvor kan man dog tage fejl …Jeg bor i Næstved kommune, som, i forhold til i hvert fald to af dens naboer, ikke har så ondt i økonomien, hvilket ses tydeligt på fremkommeligheden på de kommunale veje. Vi har dog kun haft bilen ude to gange indtil videre, fordi vi skulle købe stort ind, hhv. på værksted (og nej, ikke pga. montering af vinterdæk. Det har vi haft i siden starten af november, for den slags sørger man for at have i orden, når man bor på landet).
    Der er visse tidspunkter og situationer, hvor jeg er ekstra glad for at være pensionist. Jeg er altid glad for det, men nogle gange superglad 😁

    Like

    1. Ja, når man bor på landet, er der ting, der bare er selvfølgelige. Vi ved jo, vi skal kunne passe på os selv. Her har det i høj grad være lokale, private, der har taget sig af snerydningen. Først i går kom der en saltbil, og der havde de lokale landmænd og entreprenører klaret rydningen.
      Kommunerne har alt for travlt med grøn omstilling til at se ud ad vinduerne, hvor sneen dynger sig op 🙂
      Kan godt forstå, du er glad for at være pensionist. Om ganske få år håber jeg selv at nå dertil. 67 skal jeg være 🙂

      Like

  2. Jeg synes nu, det også siger noget om, hvor dårlige mange mennesker er til at sørge for sig selv. Flere kørte ud på sommerdæk, uden skovl, tæppe/dyne, ordentlig lygte, en madpakke, noget at drikke og at læse i. Det kræver varmt over- og fodtøj, fire gode vinterdæk, et godt batteri og en forsvarlig mængde brændstof at bevæge sig ud under sådanne tilstande. Der var, som du selv skrev, trods alt 10 dage til at forberede sig. Efter sigende er der kommet gang i salget af vinterdæk de seneste dage. I min barndom slog det aldrig fejl; flere skulle have selvbinderen til smeden samme dag, som de havde forestillet sig at begynde at høste. Enkelte skulle også lige have et par heste skoet.

    Like

    1. Det kan tildels være rigtigt, Elsebeth. Men der skal kun én lastbil på tværs, før det hele stopper. På billederne kunne man tydeligt se, at det sydgående spor var tomt. En kvik aktion med at åbne over til det spor og gelejde folk igennem der med passende mængder blå blink kunne have løst situationen.
      Men selvfølgelig er det den menneskelige natur at udsætte til sidste øjeblik. Selv havde jeg jo heller ikke fået købt ind. Jeg var ganske vist ret syg, men det var i lungerne og ikke i hovedet…

      Like

Der er lukket for kommentarer.