Man skal lede længe efter en have med flere stauder end Staudeblomsten. Så når de deler planter og sælger ud af overskuddet, er det en af årets store havebegivenheder.
Fra åbningen og resten af dagen myldrer folk til – også langvejs fra. Jeg var der kvart over ti, og der var flere af rækkerne allerede ved at være tømt. Der var nu masser af spændende ting tilbage.
Jeg faldt blandt andet for den smukke, rødtonede staudehirse her.
Også for en af de hvidstribede star, og for en dybt lilla floks, jeg ikke kunne stå for. Men mest spændende var de to buskmynte, som Kirsten – Staudeblomstens ‘mor’, forærede mig. En gråbladet og en, der i foråret kommer til at stå med lysende, gule blade.
Lige nu er der ikke meget at fotografere. De er gået i efterårsmode og er ved at visne. Men jeg tog billeder af planteskiltene, så jeg kan huske, hvad jeg har at glæde mig til næste år.
Der er noget vemodigt over den tid, hvor alt havearbejdet handler om næste år. Samtidig også noget optimistisk, og aldrig er haven flottere end i tankerne i efteråret. Mens vinden suser, og regnen trommer, kan man lige så tydeligt se bierne summe over næste års blomstervæld.
Derfor er det godt med en have. Den minder os om ordene fra høstsalmen:
For efter vinter kommer vår
med sommer, korn og kerne.
Havens og naturens kredsløb. Mon man overhovedet har den slags tanker i tropiske egne, hvor der ingen forskel er på årstiderne? Det har man vel ikke, og vi kommer da også lidt langt fra emnet. Det er den slags tanker, vi går med, når vi her i september og oktober flytter omkring på stauder, planter nyt og lægger nye forårsløg, og den slags tankeflugt er godt for hjernen.
Har du lyst til at læse mere om Staudeblomsten, har jeg besøgt haven flere gange og også skrevet om den. Der er billeder fra både forår og sensommer – og fra plantesalg i andre år. For Staudeblomsten er både værd at komme til, at tale om og at skrive om. Det syntes den lille Suzuki Selleri også, og den bestod sin prøve.
God onsdag.
Dalsgaard i Skivholme 