Når vejret er inde i en god periode i sensommeren, opstår der tit en tommetyk tåge over bakkerne omkring solopgang. Tågen letter ved 10 tiden, når solen bryder rigtigt igennem.
Jeg kan godt lide tåge. Det lidt fortryllede skær alting får, den måde lyde bevæger sig gennem tågen og edderkoppespindene, der pludselig kan ses overalt.
Hulvejens mystiske indgang til andre verdener – sådan ser det i hvert fald ud, selvom jeg ved selvsyn har konstateret, at den fører det samme sted hen som altid.
Sådan en tyk tåge er noget af det vådeste. Det drypper fra træerne, og græsset perler af dug. Det gør hundene også, når vi har været på den sene morgentur. De er gennemblødte. Men de synes, det er dejligt at komme ud på marken uanset vejr og vind.
Hvalpene er også blevet store nok til en marktur nu. Før holdt vi dem inde i haven – på hvalpeplænen, som vi kalder den, men nu går vi ud af haven og over til skoven. Endnu ikke ind i skoven, men det kommer.
Det gør det altså også noget sjovere for os mennesker at lufte dem. For vi kan gå og beundre spindelvævene og den bløde, tågedækkede udsigt, og når vi kommer ind haven kan vi nyde de stærke farver på blomsterne og de blanke, våde blade.
Tåge er meget bedre end regnvejr, for når dagen starter med morgentåge, bliver det dejligt vejr senere. Tågen er væk nu, og temperaturen klatrer op mod de 20 grader. Det bliver endnu en smuk sensommerdag.
God onsdag.
Dalsgaard i Skivholme 