For mange år siden skete det nok, at en fugl tabte et stikkelsbær på skrænten mellem udsigtshaven og græsmarken. Sådan et tabt stikkelsbær kan med tiden blive til et helt stikkelsbærkrat. Prikkent, ugæstfrit, men dog – én gang om året – virkelig gavmildt.
De fineste, røde stikkelsbær kommer der på de tornede, prikne grene.

Jeg plukkede tre kilo bær, og de blev lavet til gele. Man kan lave meget andet af stikkelsbær, men lige netop til gele behøver man ikke nippe bærrene. Det alene er grund nok til at lave gele af hele portionen. Dertil kommer, at ristet brød med stikkelsbærgele er noget af det bedste.
Stikkelsbærgele kan drille lidt. Bærrene skal nemlig være ret umodne for at indeholde pektin nok til, at geleen stivner. Er bærrene ved at være modne, er man nødt til at bruge stivelse.
Men har du umodne bær, er fremgangsmåden ganske enkel: Kog stikkelsbærrene med 1/2 liter vand pr. kg, til de brister og koger ud – en halv times tid – og lad saften dryppe fra i en saftpose (eller et viskestykke i en si) i et halvt til et helt døgn.
Mål saften og bring den i kog. Tilsæt 1 kg sukker pr. liter saft, rør grundigt og bring langsomt i kog igen. Lad saften koge, til den kan bestå ‘geleprøven’. Dryp en dråbe på en kold tallerken. Når dråben stivner, når den rammer tallerkenen, har du gele i gryden. Hvis ikke, er det stadig bare saft, du har i gryden, og du må koge lidt videre.

Har bærrene været for modne, og den fordømte gele bare ikke stivner, må du opgive tanken om at være en af de der æteriske, oprindelige, hvilende-i-sig-selv køkkengudinder, der svæver gennem livet, mens kager, syltetøj og hjemmebagt brød drysser som stjernestøv efter dig.
Du må gribe til stivelse. Rød Melatin tilsættes efter sukkeret, Gul Melatin tilsættes før sukkeret. En livredder – eller i hvert fald en gele-redder. Gudskelov for den moderne verdens hjælpemidler.
Når geleen er hældt på glas, må du ikke sætte låg på, før geleen er helt kold. Er geleen stadig varm, danner den kondens på låget, og vi har ikke brug for noget, der kan tynde geleen op igen. Læg et viskestykke over, så fluerne ikke holder fest, og lad glassene stå til næste dag, før du skruer lågene på.

Så er der gele til lange tider.
Vi nærmer os den tid, hvor der skal lægges på lager til vinteren. For lige så stille nærmer vi os den tredje sommermåned, modenhedens måned. Det er nu, der skal plukkes, fryses og syltes. Bær, krydderurter, hyben. Det kommer der mere om.
God søndag.
Så mange stikkelsbær har jeg ikke, at der kan laves gele. Men en ting bliver lavet næsten hvert år: Søren Gerickes syltetøj Stikkelsbær med farin. Umodne stikkelsbær koges op med samme mængde farin og 1 vanillestang/500 gram syltetøj. Koges godt igennem og hældes på glas.
Jeg har fået inkarnerede stikkelsbærhadere til at elske det.
LikeLike
Det lyder også lækkert. Det må jeg prøve næste år 🙂 Inkarnerede stikkelsbærhadere er ligesom inkarnerede rosenkålhadere. De skal bare have dem serveret på en god måde.
LikeLike
på vores busk er der i år ikke engang nok bær til et enkelt glas marmelade
LikeLike
Øv. Det er så ærgerligt, når man har regnet med dem…
LikeLike
Kære Karen
Ja, er der stikkelsbær i nærheden kommer der mange selvsåede stikkelsbærbuske. Vi har en plantet gul stikkelsbærbusk som hvert år bugner af bær, men i år er der nogen der har holdt fest i den, for der er faktisk ingen blade tilbage, men bærrene fejler ikke noget. Dog tror jeg den skal skiftes ud med en rød stikkelsbær da den ikke smager af så meget. Det med at nippe bærrene går meget nemmere med en saks 😉
Bærrene modner tidligt i år så i går blev der syltet solbær med Rom, der er en lækker sag.
God søndag
Birgit
LikeLike
Hej Birgit,
Jeg har også fået plukket solbærrene og ribsene. De er røget i fryseren. Min mormor havde både grønne, gule og røde stikkelsbær. De gule var de bedste spisebær, mens de grønne og røde var bedst til syltning.
Det er nu skønt med bær i haven 🙂
vh/Karen
LikeLike