De siger, der kommer lidt regn engang i næste uge. Men de skubber det også dagligt, så hvornår mon? Når det er så tørt som nu, er det nok lidt tosset at plante nyindkøbte stauder i bedene. Men de kan jo heller ikke blive stående i de små potter, man fik dem i.

De har det meget bedre i en større krukke, man kan vande tilstrækkeligt. Men når man skal plante i krukkerne, er det altid lidt bøvlet at få jorden pakket godt nok op om rodklumpen. Især er det svært med flade og brede planter. Det har jeg fundet en løsning på, og den vil jeg gerne dele – hvis altså ikke, det er mig, der igen er en last mover, og alle I andre har gjort det sådan i årevis?
Men tricket er at tage den nye plante ud af potten, tage den større krukke, planten skal plantes i, og fylde jord i, så højden passer. Så tager man den tomme potte uden plante i, sætter den i krukken, fylder op og pakker jorden fast, men ikke hårdt, omkring potten.

Op igen med potten

og ned med planten.

Nu kan krukken bæres på plads, og man kan vande grundigt. (En stor krukke er lettere at bære, før man vander.)
Hvis du ikke havde tænkt på det, er dit liv lige blevet en lille smule nemmere. Har du altid gjort sådan, kan du glæde dig på mine vegne, at det også er gået op for mig.

Krukkerne står i lag hos os. Krukker med sommerblomster, krukker med nye stauder, krukker med grøntsager og krukker med indeblomster, der er på sommerferie ude. Jeg går og arrangerer og flytter omkring på dem, så det hele kan se pænt og frodigt ud uden at blive alt for rodet. Det kommer der mere om.
God onsdag.
Den her jeg ikke set før, jeg har bare lavet et hul på øjemål. De mit øjemål er ret veltunet, virker det som regel 😉 men det her er da noget nemmere.
Har du læst om gaffeludplantning hos Lone Landmand & Søren Sørøver? hvis ikke kan du i mit indlæg om samme finde et link. Jeg kan ikke lige få det til at virke, og det der Gaffeludplantning er altså også smart.
LikeLike