Must haves til haven

De mange skønne blomster, der blev vist i de seks kategorier af Moseplassens X-faktor konkurrence, skal nu bedømmes. Inden finalen går løs, er deltagerne blevet spurgt, om vi vil lave en liste over blomster, der – inspireret af de indledende runder – er kommet på vores egen must-have liste, eller må-ha liste, som det hedder på klingende norsk.

Listen over rigtige må-ha blomster bliver faktisk ret kort. Var det en liste over kunne-godt-tænke-mig blomster ville den blive længere. Ikke så lidt længere. En bedre samling af skønne blomster, skal man lede længe efter. Men som Nuser siger i Radiserne: Det er ikke nok, at man gerne vil. Det er nok, at man vil.

Og den eneste plante, jeg helt sikkert vil anskaffe mig? Jo, det er såmænd et af de andre danske bidrag. Bidraget fra Bruuns Have i den hvide kategori: Den rigtblomstrende hvide hortensia, Annabelle. Den vil jeg på jagt efter i år. Det lyder som en plante efter mit hjerte – ikke mindst, fordi den blomstrer på skud fra samme år.

Haven-14-juli-2014-046Der var nu også nogle andre yndlinge. Denne fritillaria persica fra Parkvegens Hageglede – er den ikke skøn? Hvis jeg falder over løg til den, tror jeg ikke, jeg kan forhindre tegnebogen i at springe op fra lommen.

IMG_2324

Og så var der den sidste – også en hortensia – en syrenhortensia. Den blev vist af Hagekunstens Irrganger.

12.03.2015 - 1

Men det er måske lidt snyd at nævne den sidste også, for sådan en har jeg faktisk ønsket mig lige siden sidste år, hvor jeg hos Blomstergården ved Viborg så, hvor stor og flot sådan en kan blive.

Billede10

Beskedne og ret få ønsker? Men måske også ønsker, der har en god chance for at blive opfyldt – og det er nu engang de bedste.

God onsdag.

Grøn og sort X-faktor

Dagens farver er grøn og sort. De deler den sidste kategori i Moseplassen.no konkurrencen – X-faktor for blomster.

Begge farver er meget moderne, og ligesom hvide blomster regnes de til de ‘lidt mere elegante’ farver. Det skal nu ikke lægges dem til last, for der er virkelig mange smukke blomster, der er både sorte og grønne.

De sorte er som regel resultatet af forædlingsarbejde.

De grønne er der til gengæld masser af i naturen. Vil en blomst vindbestøves, er farven jo ganske ligegyldig. Er den grøn, og vil den insektbestøves, har den som regel en duft, som i det mindste insekterne synes godt om, så de kan kende forskel på blomster og blade.

Det er sådan en, jeg har valgt som min grønne kandidat. En naturligt grøn blomst. Nemlig humlens grønne ‘kopper’, som blomsterstandene hedder.

Billede2

I den gamle urtehave, ud mod engen, vokser et gammelt og tæt humlehegn. De lange ranker med kopper kan bruges i dekorationer – de tørrer fint op og beholder den lysegrønne farve længe.

De visne ranker bruger jeg i denne tid til at lave påskereder med. Blandt andet i mit påsketræ og i potterne. Rankerne visner om vinteren, og humle skyder igen fra bunden om foråret. At binde reder eller anden pynt af de gamle ranker er rent havegenbrug.

Billede3

Jeg kunne såmænd også godt have valgt den kønne, grønne påskeklokke, Helleborus foetidus – stinkende nyserod, som altså ikke lugter spor som sit navn. Men det er jeg sikker på, andre vil gøre. Den er – med god grund – en meget populær plante.

Picture3

Skal det være sort, er der den næsten helt sorte petunia, jeg fandt sidste år. Den var eksotisk smuk, men var en sart skønhed fra lunere himmelstrøg, der bukkede under for det første strejf af frost. En sørgelig historie.

Billede3

Så – summa summarum – hvis min sidste X-faktor kandidat skal leve op til de star quality kriterier, der nærmest automatisk har sneget sig ind i mine valg, skal det være humlen, der tager til Norge til audition. Stærk, voksevillig, ukuelig. For uden de egenskaber bliver ens karriere kort, hvis man vil være stjerne i en landhave.

Billede5

God onsdag.

Blå X-Faktor

I dag er den blå farve, der skal på scenen i Moseplassens X-faktor konkurrence.  Det er den næstsidste kategori.

Blå. Himlens og havets farve.

De blå storkenæb kunne være en kandidat. De er frodige og tager glad kampen op mod skvalderkål i de lidt mere end halvvilde dele af haven. Alle dem vi har, stammer fra en enkelt overlevende, jeg fandt, da vi anlagde haven. Tilbage i 2004. Der fik jeg pludseligt øje på en lilla blomst, der tappert stak hovedet frem mellem skvalderkålene. Det er star quality at blomstre mod den slags odds.

Billede1

Og at blomstre så rigeligt og længe.

Billede5

Lige nu blomstrer de blå skilla, og de har også star quality. Alene det, at de kommer så tidligt, viser mod og blomsterhjerte.

Picture2

Men når alt kommer til alt, vil jeg nok lade den lillebitte Iris tage til x-faktor audition i Norge. For den har star quality i den grad. Selvom den er knap 10 cm høj, lyser den alligevel hele det forårsbare bed op, og trækker opmærksomheden fra alt det, der skal gøres, ordnes, rives, luges og plantes. Og fra alt det, der endnu ikke er kommet op endnu. Man savner det knap nok, for den lille iris er der jo.

En lille stjerne. Min blå kandidat.

Billede1

God mandag.

Rød og orange X-faktor

Så er vi kommet til orange og røde blomster i Moseplassens X-faktor konkurrence. Orange blomster? Har vi nogle af dem?

Jo, der er da morgenfruerne i køkkenhaven og tallerkensmækkerne. Og også solhattene. Men ellers? Ikke sådan rigtigt…

Billede10

Faktisk har vi heller ikke ret mange røde blomster i haven. Der er nogle af studenternellikerne, der er rigtigt røde – og nogle i forskellige røde nuancer. Det passer meget godt med, hvad jeg husker fra min studentertid, så sådan skal det nok være.

Billede8

Men ellers? Røde blomster? Jo, udenfor selve haven vokser de i rigt mål. Som et billede af Monet. Et billede af højsommer. Man kan næsten mærke den svage vind, og den lune luft. Valmuer i rapsmarken. Juli i Danmark. Men dem har jeg ingen nærbilleder af, så dem kan det ikke blive.

Billede9

Hvilke er der så? Er der overhovedet nogen? Jo – der er en. Den mørkt røde georgine. Den hedder Arabian Nights. Et navn, der får en til at tænke på 1001 nats eventyr. Ali Baba og de fyrre tyve og røvere, som jeg engang troede, eventyret hed. Sheherazade, der fortalte historier for ikke at blive halshugget af sultanen. De har altid været lige lovligt drabelige derude i Arabiens ørkensand.

Men blomsten er smuk, så den bliver det. Den mørkerøde georgine. Og er det ikke star quality at blive puttet i jorden som en knudret knold, og komme op som en smuk prins?

Billede5

God søndag.

Hvid X-faktor

Så blev det farven hvid i x-faktor konkurrencen – den konkurrence, der er udskrevet af den norske haveblog Moseplassen.no. Jeg skal finde en hvid blomst denne gang. Hvilken skal jeg mon vælge? Jeg tæller på knapperne. Skal det være anemonerne, når de dækker skrænten mellem haven og marken?

Billede3

Eller skal det være den uægte jasmin, der lyser som en sommersky og dufter så helt vidunderligt?

Billede2

Skal det være den hvide fredløs, der pynter så flot i julihaven?

Billede3

Kastanjens blomster?

kastanje1

De hvide riddersporer?

Billede2

Eller måske de hvide kongelys? Dem jeg fik frø til af Gitte fra bloggen Fra Frø til Blomst?

Billede8

De er allesammen dejlige blomster, og jeg elsker dem allesammen. Men jeg må kun vælge én ud til konkurrencen. Og denne ene skal være en blomst med ægte star quality.

Det må derfor blive den her. Bredbladet klokke. Farven er så hvid, så hvid, og det er en meget hårdfør staude, ligesom mine andre kandidater. Den sår sig selv villigt – måske lige villigt nok – man skal huske at klippe den ned, før den spreder sine utallige frø.

7Den lyser op i bedene i både sol og skygge, og den vokser lige lykkeligt på sydsiden og nordsiden af huset. Den har det, der skal til. Den skal det være.

Billede7

God lørdag.

Gul X-faktor

Moseplassens X-faktor konkurrence fortsætter. Hvilken gul blomst har det lille ekstra, der skal til for at blive en vinder?

Det er svært at vælge, for der er så mange dejlige, strålende gule blomster. Både vilde og ‘tamme’. Men skal jeg endelig vælge en med ‘star quality’, bliver det den varmt gule Tusindstråle. Den første af dem fik jeg som gave til vores høstfest i 2004, da vi lige var flyttet til Skivholme og var i gang med at skabe en have ud af det vildnis, der omgav bygningerne. Derfor har den en særlig plads i mit havehjerte.

Billede6

Som det var tilfældet med den rosa kandidat, den rosa høstfloks, er Tusindstråle heller ikke en sart eller besværlig plante. Den kan vokse i al salgs jord. Den er stor, lysende klar og glad. Den spreder sig villigt (nogle vil nok sige for villigt), men uønskede eksemplarer er nu nemme at fjerne, så pyt. Sommerfuglene elsker den, og det gør jeg også.

Billede1

God onsdag.