Sommer thai – frække deller og spidskålssalat

De ser meget uskyldige ud, som de ligger der på tallerkenen – de små frikadeller med spidskålssalat. Men, som de sagde i de gamle reklamer: Lad Dem ikke narre. De er med krudt. Små thailandsk krydrede kødboller, spicy spidskål og marinerede melonstykker.

Picture1

Til kødbollerne skal man bruge:

500 g hakket svinekød
2 spsk revet ingefær
3 fed revet hvidløg
1 revet løg
1 tsk sambal oelek
1 spsk fish sauce
Saft fra 1/2 lime
1 æg
4 spsk rasp

Rør farsen med alle ingredienserne og steg små kødboller i olie på en pande.

Til spidskålssalaten skal man bruge:

1 lille spidskål – fintstrimlet
1 spsk soya
1 spsk sesamolie
1 tsk revet ingefær
Saft fra 1/2 lime
2-3 spsk ristede sesamfrø

Rør en marinade af olie, soya, limesaft og ingefær. Vend kålen rundt i marinaden og drys med masser af ristede sesamfrø. Rist dem på en tør pande, til de begynder at springe rundt i hele køkkenet.

De marinerede melontern, finder du her.

Spis med ris – salaten smager rigtig godt sammen med risene. Hvis man ikke er til så meget krudt i maden, kan man halvere mængden af hvidløg, sambal oelek og ingefær. Men det ville da være synd – med mindre man altså har en meget blød mund.

Billede6

God tirsdag.