Sidst Bondemanden pløjede oppe på den stejle mark, vi kalder Østrig, sagde det klonk ude ved ploven. Ikke nogen god lyd. Det var den her store, flotte sten, der lå i vejen – lige under jorden.
Den blev gravet fri og med møje og besvær læsset på frontgaflen og kørt ned til haven, hvor den kunne være til pynt og nytte i stedet for til fare for det dyre materiel.
Et stykke af stenen blev slået af i kampens hede, og det danner nu låg over en lille flok forskellige husløg. Det ser ud som om, de gemmer sig og forsigtigt kigger ud for ikke at gå glip af noget.
Jeg har klodset stenstykket op med en anden (lille) sten og fyldt ud med grus. Løgene er stukket ind i gruset langs kanten. Husløg er jo noget af det mest nøjsomme, man kan tænke sig, og de er fantastisk velegnede til at sætte i potter der, hvor man ikke lige kommer forbi med vandkanden hver dag.
Sikke en Sankt Hans aften i går – mon det var sommeren, der faldt på den dato i år? Håber nu, der kommer mange flere dage af den slags.
God onsdag.
