Soldaterne kommer!

Skivholme har før haft besøg af soldater. Svensken og tysken har plyndret og hærget – de sidste tabte dog en af krigene og blev sat til at bygge kirkediger. Så ku’ de lære det. Det er godt nok nogle hundrede år siden. Men det gør det vel ikke bedre, gør det?

De soldater, der kommer nu, er nok så fredsommelige. Det er Fastelavnssoldater.

Hvert år går børnene fra Skivholme soldat til fastelavn. De går rundt til alle huse og gårde i sognet, synger deres fastelavnssang og får en skærv i indsamlingsbøssen.

Pengene, de samler ind, går til en fastelavnsfest næste dag – med tøndeslagning. Men heldigvis uden kat.

At gå soldat er en gammel tradition. Når jeg henter æg hos vores æggepusher, Helene, tsk’er hun over de nymodens skikke. Helene bliver 85 på torsdag. Da hun var barn, gik de nemlig hele vejen.  Nu bliver de kørt på de lange stræk og går kun selv mellem husene i landsbyen og mellem de gårde, der ligger tæt på hinanden.

Det var nu lykkedes dem at blive både kolde og våde alligevel. Godt, at frokosten ventede forude i et tørt og varmt hus på sådan en kold og regnfuld dag.

Traditionen stammer helt tilbage til den gang, hvor General Rye og hans soldater holdt til i det østjydske. General Rye faldt i slaget i 1849, efter hans hest blev skudt under ham. Så det er jo et par dage siden.  Dengang var det sognets karle, der gik soldat. Nu er det byens børn. Med fanebærere, konge, nar og alt, hvad til faget hører.

Et højt hurra for vores tapre, våde, fastelavnssoldater, der holder traditionen i live med højt humør og sang.

Måtte der aldrig være andre børnesoldater end vores fastelavnssoldater.

God fastelavnsfest!

Måske tør man håbe?

Vejdirektoratet har offentliggjort sin VVM undersøgelse af området. De planlægger nemlig at bygge endnu en motorvej. En motorvej til Viborg.

Efter halvandet år i uvished ser det faktisk ud til, at de synes, det er en dårlig ide at lægge den lige her hos os. Den endelige beslutning er ikke taget. Men måske tør man håbe?

At det her stadig vil være sådan, vores vej ser ud en sommermorgen?

Fortsæt med at læse “Måske tør man håbe?”

Der er ingenting i verden…

Derude sner det. Og vinden hyler sin ‘jeg skal komme efter dig’ sang gennem ådalen. Katten er kommet ind og er ved at lægge an til en Store Sovedag. Hunden ligeså. Tre gange rundt i kurven, plonk, ned at ligge og et dybt veltilfreds hundesuk. Huset ånder fred.

Der er nu noget ved sne. Sneen giver stilhed, fjerner vintermørket og får verden til at se ny og ren ud. I hvert fald herude på landet.

Sidste år….

Køerne nød de ekstra rationer.

Vi nød det smukke syn. Og en ekstra kop varm hyldebærsaft, når vi kom ind.

Og hunden nød det. At tumle sig i sneen, rulle sig i sneen, spise af sneen. Og en ekstra godbid, når vi kom ind.

Skal vi have bare lidt at det samme nu? Til weekenden?

Her i huset er vi nogen, der håber.

God snefredag.

Velkommen til Skivholme

Du har forvildet dig ind på min nye blog – den er næsten ikke oprettet endnu – jeg er kun lige begyndt at lege med den  – men her vil der efterhånden dukke indlæg op om vores gård, Dalsgaard, og livet på landet i Skivholme.

Bloggen vil komme til at handle om mange ting:

Om vores små sorte Dexterkøer – og opskrifter på, hvordan man laver lækker mad med oksekød – efter de har endt deres lykkelige græsfyldte liv.

Om vores Bed & Breakfast – og opskrifter på mine yndlingsbrød og boller, der kan bruges til både gæsternes og vores egen morgenmad.

Om haven – og opskrifter til at bruge de ting i køkkenhaven og fra hegnet, der i sæsonen er der i overflod.

Og om stort og småt hos os i en lille landsby mellem Århus og Silkeborg – og opskrifter på…..?

God fredag – kig ind igen. Forhåbentligt er der snart mere indhold på. Men man skal jo lige have lov til at komme i gang – ikke?

Karen