rosenslynger

Nu kommer der snart liv i de små drivhuse

Udenfor blæser en kold vind, og det suser i træerne.

Inde er heldigvis mere roligt. Der er sået i minidrivhusene i vindueskarmen. Chili – en samlepakke med seks forskellige slags frø til både stærke og milde chilier i forskellige farver og faconer.

Rosenslynger er der sået rigeligt af – det er sådan en dejlig plante, og den blomstrede ufortrødent i drivhuset fra juli og indtil efter jul, hvor frosten tog den.

Der er også sået to forskellige farver af en ny digitalis, der skulle kunne nå at blomstre i eftersommeren og komme igen næste år – ifølge Isabella Smith. En rosa og en lavendelfarvet. På de engelske frøposer står der ganske vist to-årig, ligesom digitalis plejer at være. Men nu får vi se.

Posen med de seks slags chili havde billeder og navne udenpå, og jeg lavede derfor små planteskilte ved at klippe billederne ud og sætte dem på grillpinde med tape. Det så hyggeligt ud, og jeg blev fristet til at lege lidt videre…

Havebænken i ministørrelse er flere år gammel. Jeg har brugt den i minihaver før. Katten er en knap, og skiltet er hentet fra nettet, kopieret ind i PowerPoint og skrumpet til 15% af billedets originale størrelse, printet og klippet ud.

Hvem siger, man ikke må pjatte lidt?

God onsdag.

Rosenslynger i drivhuset

I dag er det efterårsjævndøgn, og natten begynder så småt at blive længere end dagen. Hvor er det gået hurtigt.

Allerede før forårsjævndøgn såede jeg rosenslynger, en af mine absolutte yndlingsblomster. En af dem kom i en vældig fart, blomstrede hurtigt og var klar til at forære væk i slutningen af maj. De andre skrantede lidt og blev ved med at være ret pistne i lang, lang tid. Det lod jeg mig nu ikke gå på af, for de har det med at vokse til i sensommeren. Det har de også gjort denne gang.

De har vokset i det skjulte bag de efterhånden ret trælse tomatplanter. Tomaterne røg ud i weekenden (altid sådan en lettelse at slippe af med dem), og da drivhuset blev ryddet op og fejet, fik rosenslyngerne den opmærksomhed, de fortjener.

De kønne hjerteformede blade med de fine klokker klatrer på bagvæggen i drivhuset, og holder de tempoet, vil væggen snart være helt dækket.

Der vokser en mindre rosenslynger i drivhusets anden side.

Det er svært at få for mange rosenslyngere.

Rosenslynger kan sagtens vokse udenfor drivhuset. Men de trives rigtig godt derinde, og der holder de længere. Den første frost, den der plejer at komme omkring efterårsferien, når sjældent ind i drivhuset. Frost kan rosenslynger ikke tåle, så lad bare frosten vente til jul, så vi kan nyde synet af de kønne klokker længe endnu.

God torsdag.

Et nyt dekorativt hjørne i haven

Alle haver har nogle problemområder. Steder, der er svære at gøre noget ved, så de bliver rigtige. Så de indgår i sammenhængen. Det kan være dårlig jord, for meget skygge, for meget sol eller, som der er hos os, de områder, hvor nogle af alle de mange træer, vi har fældet, har stået, og hvor der på trods af rodfræsning stadig er træ lige under overfladen.

Da vi fik anlagt vores halvcirkelformede terrasse op mod det gamle bindingsværk, var der en nedfræset stub, der forhindrede, at der blev lagt fliser lige der. Fliserne blev lagt udenom, og et lille, firkantet og ubrugeligt stykke lå tilbage og samlede ukrudt.

Nu har jeg fundet på noget. Kantet firkanten med rester af fliserne og fyldt ‘kassen’ med grå granitsten af den slags, der ligger mellem jernbanesveller. En dejlig gave fra vores nabo og et godt underlag til at stille ‘noget’ på.

Et par potter med sommerblomster. Den næsten sorte petunia har jeg ikke set før i år. Flot og spændende.

En af de hjemmesåede rosenslyngere.

Og et par loppefund – et gammelt vaskebræt og et sødt lille hus til fyrfadslys.

Pludselig er det blevet helt pænt. Det var ikke et stort projekt. Det store projekt er at få renoveret bindingsværket. Det må lige vente lidt.

Men et hyggeligt lille ferieprojekt, som man får udført, simpelthen fordi man har tiden til det og tid til at lade hjernen arbejde uforstyrret af sig selv, mens man luger, vasker og reder senge. Den slags tid er guld værd, for kreative ideer kommer ikke på kommando. De kommer, når hjernen får ro til selv at finde på dem.

God torsdag.