Hebes Julenummer

I dag er det den første december. En vigtig dato. Den dag, hvor man tænder kalenderlyset for første gang. Den dag, hvor man åbner den første luge i julekalenderen. Den dag, hvor nedtællingen begynder for de små.

I dag er også den dag, hvor Hebes julenummer er kommet på gaden – på den digitale motorvej – du kan finde det her.

Billede1

Karens Klumme – altså min klumme – handler om juleglæde. For jule- og adventsglæde er det der fylder mit hovede – og hjerte – i hele denne måned. Det har jeg til fælles med de fleste af jer, ved jeg. Fortsæt med at læse “Hebes Julenummer”

Himmelsk Hygge – det nye nummer af Hebe

Så er der igen kommet et nyt nummer af Magasinet Hebe. Det hedder Himmelsk Hygge. Mere hyggeligt kan det vel ikke blive? Det er så fyldt med hygge, at skulle der være indædte antihyggere et sted bare i nærheden af Hebes website, må de give grædende op. Godt. Så kan de lære det.

Billede1

Fortsæt med at læse “Himmelsk Hygge – det nye nummer af Hebe”

Mig og Hebe

I sidste måned tog Magasinet Hebe og jeg tårevædet afsked med hinanden efter en artikelserie, der havde strakt sig over et helt år: Livet på Dalsgaard. En artikelserie jeg har nydt at skrive.

Det blev en kort adskillelse, for Hebe spurgte mig, om jeg mon kunne have lyst til at få en fast klumme i bladet – en klumme, der skulle hedde ‘Karens Klumme’. Det havde jeg da i hvert fald, så allerede fra dette nummer er Karens Klumme en realitet.

Den første kan I se på side 14-15 i det Hebe, der netop er udkommet.

Billede1

Fortsæt med at læse “Mig og Hebe”

Sidste artikel i Magasinet Hebe i denne omgang

Tænk, at der er gået et helt år, siden jeg første gang skrev en artikel til Magasinet Hebe. Da serien ‘Livet på Dalsgaard’ startede. Det føles som meget kort tid siden. Mit pandehår er da heldigvis vokset ud igen, siden billedet blev taget, så jo – der er gået et år.

Billede14

Fortsæt med at læse “Sidste artikel i Magasinet Hebe i denne omgang”

Hebe i april – påske, mad, have og hygge

Denne gang er Hebe fyldt med forår, påske, æg, pynt, blomster, køkkenhave og meget mere.

Hebe1

Artikelserien om årets gang hjemme hos os i Skivholme fortsætter i dette nummer med påskefryd og fokus på farven gul – gul som påskeliljer, gul som forsythia og gul som citroner. Rent apropos citroner, er der også et par lækre opskrifter, der er værd at prøve. Fortsæt med at læse “Hebe i april – påske, mad, have og hygge”

Det nye nummer af Hebe er på ‘gaden’

Det nye nummer af Hebe er på gaden. Måske er det mere rigtigt at sige, at det nye nummer af Hebe er på den digitale motorvej. Hebe er jo et online magasin. Denne gang med temaet Nordlys – ordet delt i to, så man tænker både på Nordlys og Nordisk Lys – det lys, der er på vej tilbage til os.

Billede2

Også denne gang er der en flot opsat artikel om Dalsgaard – nemlig os, kræene, maden og blomsterne. Fortsæt med at læse “Det nye nummer af Hebe er på ‘gaden’”

Magasinet Hebe i December – også denne gang…

Også denne gang har Magasinet Hebe overgået sig selv. Det er bare SÅ flot et julenummer.

Picture1

Og vel og mærke et julenummer, der udkommer nu og ikke en gang omkring sommerferien. Næh, det kommer nu, hvor det er december, og alle vi juleelskere pynter og bager på livet løs. Vi har det som fisk i vandet, som en gris mudder, eller som Rudolf foran kanen. For noget trækdyrarbejde skal der jo også til.

Også denne gang er der en smuk artikel fra Dalsgaard – altså hjemme hos os. Jeg er stadig ikke så blasert, at jeg ikke jubler af fryd over at se, hvordan mine billeder og min tekst kan komme til at se ud, når der kommer professionelle ind over. Tak til jer, I dygtige mennesker!

Picture3

Også denne gang er jeg i fornemt selskab. Ud over Claus Dalby, vores allesammens blomster- og julehelt, er der en vrimmel af kreative og dygtige mennesker, der hver er kommet med et  bidrag. Se for eksempel månedens kunstner, Ann Lund Wahlberg, der uden hænder maler de smukkeste, poetiske billeder – et bevis på ægte talent og en jernvilje mod næsten umulige odds. Se også de mange let tilgængelige gør det selv ideer. Jeg skal helt sikkert lave en buksbomkrans som den på side 55. Vores buksbom er alligevel ved at overtage verdensherredømmet.

Picture4

Jeg ville også frygteligt gerne besøge Camilla Plums julemarked. For os er der lidt for langt, men for jer, der bor et par broer tættere på, er det bare en helt nødvendig smuttur.

Picture5

Også denne gang er der lækre opskrifter. Jeg vil bage flere julekringler inden weekenden, det er helt sikkert – måske med mandler og appelsin (og kanel – med vanlig dødsforagt). Ja. Også denne gang er jeg rigtig glad for at læse Hebe – og for være med i Hebe.

Et stort tak til jer for et dejligt julenummer. Læs det i dag – det er – herligt nok – helt gratis.

Her på  bloggen vil jeg jule løs i de næste mange dage. Hvor er det godt, vi ikke bor et sted, hvor man ikke holder jul!

God mandag.