Korianderpesto og kokos-lime marineret kylling

I går valgte vi at spise på Café Det Rodede Landkøkken. Restauranten er udsmykket med  nyvaskede spande og beholdere til mælk til kalve, en stak avispotter på et hjørne af køkkenbordet, som om nogen lige var blevet afbrudt i at rulle potter, en hundekurv – komplet med hund – og en buket blomster fra haven. En helt særlig stemning, man kun finder der – en charmerende blanding af køkken, bryggers og spiseplads. Meget autentisk.

Det landlige understreges af menuen, der består af solid bondekost. Dagens ret var kokos- og limemarinerede kyllingeindefileter med korianderpesto og basmati ris. Typisk solid bondekost- i hvert fald for bønder i Sydøstasien.

Til marinaden skal man bruge:

1 lille dåse kokosmælk
Saft fra 1 lime
1 tsk farin – hvis man midlertidigt er løbet tør for palmesukker
1 spsk revet ingefær
1 tsk sambal oelek – efter smag – start evt. med lidt mindre og put mere i, når du smager retten til

Til selve retten:
300 g kyllingeinderfileter
1 lille hakket løg
3 fed hakket hvidløg
200 g grønne bønner – man kan købe sådan nogle halv-meterlange bønner i asiatiske butikker – men ellers dur almindelige bønner altså også.

Bland ingredienserne til marinaden, dump kyllingestykkerne i og lad dem stå, mens du laver korianderpestoen.

Korianderpesto:

1 stort bundt koriander
1/2 lille løg
50 g kokosmel
2 spsk farin
1 godt nip salt
2 gode spsk revet ingefær
Saften fra 1 lime
1/2-1 tsk sambal oelek – det er din mund, så bestem selv

Blend det hele og lad det stå og trække lidt.

Fisk kyllingstykkerne op fra marinaden og steg dem i lidt olie sammen med løg og hvidløg. Hæld resten af marinaden over, bring det i kog og kom også bønnerne på panden. Lad det hele koge, til bønnerne er møre, og sovsen er kogt ind, til den tykner. Smag til med salt og chili – evt. lidt fish sauce, hvis du har det. Ellers går det også uden.

Hot og spicy, frisk og grønt – spis med ris og korianderpesto.

Vi bruger mest basmatiris. Bondemanden tilbød faktisk at skrælle ris til aftensmaden – men jeg kunne jo med mine store sprogkundskaber fortælle ham, at basmati betyder ‘forskrællet’ på indisk. Det, syntes vi nu begge to, var ret smart fundet på af inderne.

God fredag.

Pasta med laks, asparges og limesovs

Skoven er sprunget ud.

Bøgetræernes kroner står nu lysegrønne over de blomstrende fuglekirsebær. Den skønneste, skønneste tid.

Over marken svæver gulspurvekrattet som en hvid sky af slåenblomster.

Det hele står i grønt og hvidt, let og frisk, alle skarpe kanter glattet ud af nyt løv og hvide blomster.

Sådan blev aftensmaden også.

Grønne asparges, hvid pasta og sovs, grønne limefrugter. Et forårsfad.

Man skal bruge:

2 lakseportioner (en pr. mund)
1 pk frisk pasta
1 bundt asparges
2 limefrugter
1 lille hakket løg
2 dl vand
1 tsk honning
1,5 dl fløde
Salt, peber og blå birkes til laksen.

Hak løget og svits det klart i en klat smør. Tilsæt saft fra den ene lime, 2 dl vand og 1 tsk honning, lidt salt og peber og lad det koge godt sammen i et par minutter. Tilsæt fløden og lad også den koge godt sammen med resten. Jævn evt. med lidt maizena udrørt i koldt vand, og smag til med salt og peber.

Skær de grønne asparges i stykker på ca. 2 cm og damp dem i 3 minutter.

Sæt vand over til pasta og kog den, mens du laver laksen.

Drys sorte birkes over laksen på oversiden og klap dem lidt fast. Steg laksen i lidt smør i en lille dyb pande. Når laksen er sat over, lægger man et stykke sølvpapir over panden. Så behøver man ikke at vende laksen, så alle de fine sorte korn ryger af.

Bland nu de grønne asparges i sovsen, hæld sovsen over den afdryppede (og kogte) pasta, læg laksestykkerne i midten og pynt med den sidste lime skåret i tynde skiver.

Nå, er der vel nok nogen, der vil sige. Hvis det skal være et forårsfad, hvorfor er laksen så sort? Joh det – den skal ligne de bede, der endnu ikke er sået noget i, fordi det bliver ved med at være nattefrost her inde i landet. Minus tre i går nat. Men det må da få en ende.

God tirsdag.