Solskin, sne og stille ro

Sidste uge var egentlig ret hård, og fredag aften var jeg træt som et helt alderdomshjem efter søndagsfrokosten. Derfor var det endnu skønnere at vågne stille op lørdag morgen (efter otte timer i koma) til lys fra sol og sne. Til en solskinsdag, hvor sneen dækker alt det, der trænger til en kærlig hånd derude, så man passende kan ignorere det fuldstændigt.

billede7

Fortsæt med at læse “Solskin, sne og stille ro”

En kludemors bekendelser

Når noget ser ud til at være for godt til at være sandt, er det som regel også sådan det er. For godt til at være sandt altså. Det meste af mit liv har jeg været ked af de traditionelle karklude. De er altid våde, og de er ikke til at vride tilpas tørre. De trækker våde striber, når man tørrer af med dem.

billede3

Fortsæt med at læse “En kludemors bekendelser”