Nu skal der snart kalkes igen

Mens jeg har gået og helet, har jeg haft god tid til at kigge på og mentalt forberede alt det, der skal gøres ude i foråret.

Vind og regn har været hårde ved de gamle bygninger, og det er – som hvert forår – ved at være tid til at kalke igen. Det er lidt af et smadder, og der går meget god tid med det. Tid, som jeg hellere ville have brugt i haven og på at komme videre med projekt ‘den hvide have’, som jeg laver i samarbejde med KridtvejsPlanter.

Vintergækkerne blomstrer lystigt, og spirer til flere slags hvide narcisser og tulipaner er kommet op. Det kribler i fingrene for at komme i gang med det næste bed.

Men mure, der skal kalkes, skal altså kalkes, hvis de ikke skal komme til at se ufatteligt forfaldne ud.


Det er endnu lidt tidligt at begynde at kalke – og heldigvis for det, for jeg skal stadig passe lidt på med at køre for hårdt på efter mit uheld sidste søndag.

Men pludselig er vejret der. Det må ikke regne, solen må ikke skinne for meget, og der må ikke komme frost, før kalken er hærdet af. Kalk er en primadonna at arbejde med. Så er det sagt. Men kalkede vægge har altså det smukkeste, hvide skær. (Hvis du har har lyst, kan du læse mere om kalk her.)


Jeg har kigget lidt på spandene, børsterne og afdækningsmaterialerne ovre i værkstedet. Der skal nyt til i år. Børsterne er slidte, og afdækningsdugen er stiv af spildt kalk.


Nu er der bare det, at jeg virkelig ikke ret godt kan lide at komme i byggemarkeder. De er store, man farer vild, kan aldrig finde noget, og der er aldrig nogen, man kan spørge. Det kan godt være et kvindeligt mindreværdskompleks, der stikker hovedet frem, men alligevel…

I stedet tyr jeg til nettet. Hos Engelbert-Strauss, som jeg har skrevet om før, kan man købe masser af pensler, børster og alt muligt andet til en ret fornuftig pris, og man kan sidde i ro og fred og bladre i sortimentet. Du kan se mere her.

Der var også nogle kønne viskestykker, nogle gode rengøringsbørster og noget slet ikke så dårligt arbejdstøj, jeg kunne lade mig friste af. De har mange sjove og gode ting hos Engelbert-Strauss – gå ind under ‘products’ på deres side, hvis du vil have et overblik.

Lisbeth fra Høneballehaven

foreslog mig, at jeg købte en hjelm der, så jeg ikke får en gren i hovedet en anden gang. Det dumme er, at jeg faktisk har en hjelm. Den lå bare i kælderen den dag, og der hjalp den altså ikke meget.

Indlægget er sponsoreret, men historien er min egen.

God tirsdag.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save