Glædelig Jul – og to ord om Risalamande

Så er det nu. Det er juleaftens dag. Nu har alle fire lys i adventskransen været tændt.

Billede2

Gårsdagens væmmelige stormvejr er drevet over, og naturen står lige der uden for døren og ser helt uskyldig ud – ballade for de julerejsende? Hvem mig? Jeg har ik’ gjort noget! Hmmm – vi har fotodokumentation for det modsatte:

Billede1

I dag er der mange, der står i køkkenet det meste af dagen og kæmper en brav kamp – eller nyder processerne stille og roligt. Det kommer nok lidt an på erfaringen.

Julemiddagen er sikkert den middag i årets løb, der stilles de største forventninger til, og mange er bekymrede for, om det hele nu skal klappe. Jeg kan i hvert fald se, at min opskrift på god, hjemmelavet rødkål er blevet læst 563 gange i de seneste dage – og til alle jer, der vælger at følge den opskrift i dag: husk at smage grundigt til – det er jo forskelligt, hvor sød, hvor sur, hvor salt og hvor blød eller sprød vi hver for sig kan lide vores rødkål. Det er dig, der bestemmer.

En anden stor tradition er Risalamanden. I min familie rører vi (og der skal røres rigtig grundigt, så grøden bliver blød igen – der må ingen klumper være) cirka 4 spiseskefulde Hansen rom i den kolde grød sammen med sukker, mandler og vanille, før vi tilsætter RIGELIGT med flødeskum. Rommen fremhæver mandelsmagen.

Billede3

Tør du ikke prøve det i dag, hvor alt skal være, som det plejer, så prøv det næste gang, du skal lave Risalamande til en julefrokost. Bare som en tester.

Og så vil vi her fra Dalsgaard i Skivholme (Bondemanden, Christie, Puma, Heldig og hendes ko-kumpaner, en hel flok nisser og mig selv) ønske jer allesammen en rigtig dejlig juleaften – med kirke, med Disney, med and og med træ – og måske en gave, hvis man har været artig hele året.

GOD JUL!!

Risengrød og nisser er uadskillelige

Hvis der er noget, nisser er vilde med, er det risengrød. Det er en kendsgerning, der understøttes af de nissotrologiske undersøgelser, foretaget af Center for Nissologi under Aarhus Universitet, der fremlægges hvert år i december i pædagogisk og let tilgængelig form for hele landet: Et afsnit om dagen i 24 dage.

Ligesom med fuglene i haven kan man selv gøre meget for at give nisserne gode livsbetingelser. Først og fremmest er det naturligvis vigtigt, at man tror på dem. Lidt i hvert fald. Og ligesom med fuglene er det vigtigt, at man fodrer jævnligt. Helst med risengrød og pebernødder. Spelt og bulgur kan nisser slet ikke optage næringsstoffer fra. Og man kan sørge for, at der er steder, hvor nisserne kan opholde sig uforstyrret. En helt almindelig stald for eksempel.

Billede1

Man kan også sørge for, at der ikke er ryddet op på loftet. Hvis man har en gyngestol og måske et par gamle sække, som katten kan sove på, er det godt. Katte og nisser har nemlig altid levet sammen. Derfor er det også godt at have en kat.

Tænk bare på den tætte alliance mellem nissefar og katten i deres fælles kamp mod rotterne under Slaget om Grøden, som det hedder i nissernes historiebøger.

Billede9

Lidt rod på hylder og i kroge er også godt – og en ikke helt ordentlig have er simpelthen en nødvendighed. Der skal jo være noget at gemme sig bag.

Vil man lave en god, gammeldags risengrød, for at gøre både nisser og nissevenner glade, mætte og tilfredse, er der mange opskrifter. Min er lavteknologisk. Ingen mikroovn – det er lidt ujulet med mikroovne. Ingen høkasse – så skulle jeg jo have tænkt på risengrød allerede om morgenen.

Nej – den helt gammeldags metode. Kog 125 g grødris op i 2 dl vand (så brænder grøden ikke på) og spæd så til med en liter mælk – god mælk. Sødmælk. Bring det langsomt i kog under omrøring. Rør derefter i det tit og ofte, til grøden er færdig. Det tager 45 minutter til en time og giver tid til, at man kan stå ved komfuret og læse i sin krimi imens. En stille julestjernestund.

 

Til sidst salter man grøden – med cirka en teskefuld salt, rører godt rundt – og så er det spisetid.

Husk masser af kanelsukker med masser af kanel i – en smørklat smør – på – og selvfølgelig en nisse- eller juleøl.

Billede6

God weekend.

Solhverv

Vor sol er bleven kold,
vi er i vintervold
og dunkle dage.
Men nu er nedgang endt
og håbet tændt,
ja, håbet tændt,
for nu er solen vendt.
nu kommer lyset og den lange dag tilbage.

Billede8

Solhverv. Den længste nat i året – og dermed den korteste dag. Det når næsten ikke at blive lyst. Solen står op i syd og går ned i syd få minutter efter. Kun en rosa glød ved horisonten viser, at det overhovedet har været dag.

Mange opdager det slet ikke. De står i kø i Bilka, i Toys-R-Us og i alle centrene. De har travlt med at blive ‘færdige til jul’. Men der er jo også så meget at blive færdig med, at man af og til slet ikke når at nyde at være i gang.

Men det er nu rart at give sig tid til at mærke mørket, og til at se på den lille smule lys, der er der.

Billede10

Tid til at gå en tur i det hele, snuble lidt over frosne græstotter, man ikke kan se i halvmørket, føle hvordan året er helt i bund nu – og så gå ind og tænde op i brændeovnen, mærke varmen, lave god mad og tænde lys. Og minde sig selv om, at man måske ikke er ‘færdig til jul’, men at man måske er ved at være ‘klar til jul’ – indeni.

God kort fredag – og lang fre-nat.

Nisserne kommer

Vi kommer tættere og tættere på juleaften. Og nu begynder nisserne at komme frem. I et glimt aner man en rød hue, der smutter lige i øjenkrogen. Det er sjældent, det lykkes at fange dem i et blik, endsige med kameraet. Men det lykkedes her. Det var nok på grund af den forførende duft af risengrød, der stod og kogte stille på komfuret.

 

Oppe på det gamle loft over B&B’en pusler det, og risengrød og pebernødder forsvinder – helt af sig selv. Der er skeptikere, der siger, at det bare er mus Billede7, der er søgt ind på loftet, fordi det er koldt udenfor. Men det tror vi ikke på, vel? I et hus, der stammer helt tilbage fra 1700-og-noget er der selvfølgelig nisser. Masser af nisser. Nogle er drillenisser, der gemmer ens ting. Det er de tyske Alzheimernisser, der indvandrede engang i forrige århundrede, og som har spredt sig både på land og i by.

Billede1

Og der er hyggenisserne, der altid er et sted lige i nærheden af der, hvor der bliver lavet mad. Eller hvor der står noget lækkert og køler af. De ligner lidt katte og hunde, men nej da – i december er det nisser.

Billede2

Og så er der dem, der bare er der. Dem man ikke ser, men kun aner tilstedeværelsen af. Det er de gamle nisser, de oprindelige.

Billede3

Et glimt af rødt bag en grønkålsplante. Et lillebitte fodaftryk i sneen. Noget, der får egernet til at kigge op fra foderbrættet og hilse høfligt. Noget, der bare er der, og som skal være der. Lidt mystik – og poesi – i december.

God torsdag.

Varm grøntsagssuppe til en kold tid – med ostebrød

For nogle år siden, da vi holdt ferie i Irland, var vi inde på en hyggelig restaurant – langt ude på landet.

Billede6

Alle vegne i Irland er der amerikanere, der leder efter deres rødder. Det var der også på restauranten, og en af dem kom hen til os med lys – nærmest julelys – i øjnene og sagde: You gotta try the vegetable soup – Aaah’d a’ thought it was soup with little bits of vegetables swimming in it – but no – it was sooo good, creamy, y’know?

Den slags suppe kendte han ikke, så det var et forklarelsens øjeblik for ham – skønt at se. Vi kender suppen og laver den tit. Også lige her i december. For, hvor man end sig vender hen, er der småkager, konfekt, sildemadder med karrysalat og en lille en til, rullepølse, rødkål, gløgg, æbleskiver og mange andre gode sager. Det er dejligt, men krævende. Og så kan man godt komme til at trænge til mad, der giver maven lidt ro.

Billede4

En god og blød grøntsagssuppe, der rammer lige der, hvor den skal. Med ostebrød til.

Først suppen. Princippet er det sædvanlige: Hvad køleskabet gemte. Her blev det

2 gulerødder
2 pastinakker
5 små kartofler
1 porre
3 mellemstore jordskokker
1,5 liter suppe – den gode, hvis du har den
Salt og peber

Gør grøntsagerne i stand, skær dem i småstykker, svits dem i lidt olie, hæld suppen på og kog dem møre. Blend og smag til med salt og peber. Enkelt ikke? Kartoflerne jævner suppen og virker som ‘fløde’.

Billede5

Ostebrød er ikke lige helsemad – men de smager så godt til, at det ville være synd at springe dem over. Brødskiverne skal smøres med Hellmanns og drysses med revet (riv selv!) ost – f.eks. emmentaler. Derefter bages de på 200 grader, til overfladen er lysebrun, og osten nedenunder er smeltet og blød.

Og dagens sang?

For gåsesteg og risengrød og klejner, limonade
og marcipan og figenbrød, konfekt og chokolade
og julekage med sukat og mandler og rosiner,
det må og skal som resultat gi´ julemavepiner.
Ja, hvor man end sig vender hen, så er det jul og jul igen
og jul og jul og jul og jul og jul igen.

God tirsdag.

Julestue på Neder Kjærsholm Hovedgaard

Lørdag formiddag, hvor solen skinnede på sneen, og hele verden så ren, ny og frisk ud, mødtes jeg med lidt familie og venner for at gå på julepyntsindkøb i Neder Kjærsholm Hovedgaards julestue.

Der findes nogle steder, der bare er perfekte. Så indiskutabelt perfekte, at al misundelse forstummer, og man bare nyder. Neder Kjærsholm Hovedgaard er sådan et sted. Det ligger ikke langt fra Kjellerup mellem egne vinmarker. Selvfølgelig betød omstændighederne også noget – en lørdag formiddag med sol og sne, godt selskab og store forventninger er altid en god begyndelse. Men forventningerne blev da så rigeligt indfriet.

Billede1

Der er kælet for detaljerne. De nye produktionsbygninger er bygget, så de passer til de gamle bygninger og udgør et smukt hele, og overalt er der detaljer, som fanger og fastholder blikket. En statue her, en pavillon der… I  en længe er der lige nu den skønneste juleshop, hvor man bliver budt velkommen af en hyggelig opstilling udendørs

Billede2

og af en lille, ret nuttet gravhund indenfor.

Indenfor må man ikke fotografere. Vi må nøjes med billeder udefra.

Billede3

Og det gør ikke noget, for et foto indefra ville aldrig kunne yde butiksudstillingen fuld retfærdighed. Den overdådighed af detaljer, der møder en, skal opdages gradvist.

Skønne gamle  møbler med pynt i hver en krog. Lanterner. Smukt pyntede borde. En skål her, et stel der, en krans af kunstige men meget naturtro juleroser – og de smukkeste bordtekstiler fra henholdsvis Lene Bjerre og Ekelund – dårende dejlige og kostbare. Af andre mærker, de forhandler, kan nævnes House Doctor og det hollandske PIP design – dem med de skønne blomstrede tekstiler.

Ovenpå er der en lille cafe, hvor man kan sidde med en kop etellerandet og tænke nærmere over, hvilke af de mange fristelser, man skal falde for. For lidt skal da der med hjem.

Under et romantisk dækket bord med en Lene Bjerre blondedug lå endnu en lille hund og tyggede energisk på et kødben.

Det er den slags, der gør det tilgængeligt – det hjemlige midt i det perfekte. Det der hiver det hele ned på jorden og får en til at føle, at al den fine herregårdpynt faktisk godt kan bruges hjemme, hvor kat, hund og mennesker roder og regerer.

Og da fyrfadslysene samme aften skinnede ud gennem mosaikglasset i den kønne røde skål, jeg købte, følte jeg mig meget glad og herregårdsagtig.

Billede11

Der er ikke kun åbent til jul, og jeg skal helt sikkert på tur dertil til sommer, hvor man også kan se haven. Til den tid er der anden brugskunst i butikken, og inspiration søger man jo altid.

Jeg er ikke betalt for at skrive om Neder Kjærsholm Hovedgaard (som sagt før, er der ingen, der betaler mig for at skrive nogetsomhelst – ærgerligt nok). Jeg syntes bare, det var sådan en dejlig oplevelse, som jeg gerne ville dele. Jeg anede jo heller ikke, at stedet eksisterede, før min svigerinde nævnte det.

Så bor I i nærheden – eller er på ferie i Østjylland og ikke lige ved, hvorhen udflugten skal gå, er her i hvert fald et forslag. I kan jo bo her hos os i B&B’en – den ligger jo tæt på alt det spændende.

God mandag.

Så begynder julerierne

Julen er en både hedensk og kristen højtid. Hos os er der ingen religionskrig. Her lever den gamle solhvervsfest fint sammen med engle og det lille jesusbarn. I aften skal den store kasse med julepynt ned fra loftet, og julerierne begynder.

Det er ikke den sjoveste del, der kommer først. Det er lidt ligesom, når man skal male, hvor man skal starte med at dække af og tape til, før  man kommer til det egentlige. Der skal ryddes op og gøres rent – hylder og borde skal ryddes for hverdagens pynt, så der bliver plads til julens.

Jeg har tyvstartet lidt (ikke på rengøringen, men på pynten).  I det sidste nummer af Isabellas var der anvisning på, hvordan man laver de sødeste kranse af snoet bonsaitråd, som man banker og former. Det skulle prøves med det samme, og det var ikke spor svært. Heller ikke sløjferne, som man vel at mærke skal forme, før man banker dem flade.

Jeg vil prøve med lidt mere metalpynt – se bare de fine engle, man kan lave af metaltråd og perler her. Merete Pedersen har været så sød at lægge omhyggelige anvisninger på nettet.

Ellers handler det om dekorationerne. Kranse, der symboliserer årets cyklus – og livets. Dekorationer med lys og uden lys, fyldt med grønt fra have og hegn: buksbom, cypres, kristtorn – kun meget lidt gran indtil selve julen – kogler fra gran, fyr, lærk og el, tørrede rosenknopper og andre tørrede ting fra haven. Og selvfølgelig lidt guld hist og her. For der skal jo være lidt ‘guld, røgelse og myrra skær’ over julen. Hjerter og stjerner. Mange hjerter. Og pynt, der er samlet og lavet igennem årene.

Billede1

Juletræet på besøg
Hilser os fra eg og bøg
Med besked derude fra
At det lysner dag for dag
Og at solen fra sit skjul
Ønsker os en glæd’li’ jul.

I drivhuset har jeg et lille nærlager af naturmaterialer. De holder sig bedre der end inde, og man kan alligevel finde dem, selvom det er mørkt derude. For det varer jo alligevel en rum tid, før det lysner dag for dag.

God sidste dag i november – i morgen er de’ sørme, de’ sandt, december.

Tidlige tanker om jul

Der er et område, hvor jeg aldrig bliver voksen. Jul. Jeg glæder mig allerede. Jeg glæder mig over julepynt i blade og tilbudsaviser, jeg kan sniffe rundt i butikkernes afdelinger med julepynt allerede nu i slutningen af oktober, og jeg bliver ikke træt af det. Tværtimod føler jeg mig frygteligt snydt, når de fjerner julepynten før jul for at gøre plads til grimme nytårshatte. Det er som en rutschetur fra paradis til helvede sådan rent æstetisk.

Det bedste ved julen er julepynten. Dekorationerne med alle de ting, man har samlet i årets løb – og måske en lille engel, madonna eller fugl.

Kalenderlyset. Skålen med kugler. Buketter med gran og tulipaner.

Adventskransen.

Og så er der julemaden – selvom jeg ikke bliver helt vild i julevarmen over chokolade og konfekt. Det er mere alle de lækre ting, man kan lave til julefrokosten. Og selvfølgelig kunsten at lave den helt rigtige andesovs.

Men først og fremmest er det pynten og dekorationerne. At det glimter i alle kroge, og der dufter af gran og hyacinter.

Og musikken. Julesangene og salmerne. Fra Pyrus til Messias.

Hvis vejret samarbejder, går alt op i en højere enhed.

Billederne her er selvfølgelig klip fra tidligere år. Jeg glæder mig til at lave en ny adventskrans og nye dekorationer i år, til at synge Velkommen igen guds engle små – ja til, at hele juleriet for alvor begynder. Som et lille barn.

God torsdag – her lige knap to måneder før jul.