Så kom chilierne en tur i syltegryden

Eddikesyltede chili. Når man først er blevet vant til at have dem i huset, kan man dårligt undvære dem. De giver lige et ekstra pift til det meste. Ikke mindst i den daglige klapsammen til frokost på arbejde. Men også som lidt krudt i salaten eller som tilbehør til alle retter, der trænger til en opmuntring.

Jeg har syltet en skålfuld af de lidt uberegnelige chilier, der kom ud af frøene fra en Hungarian Wax fra min svigerindes drivhus. De havde krydset sig med de andre sorter i drivhuset, så nogle af dem blev rivstærke, mens andre blev mildere. Man kan ikke se på dem, hvor stærke de er. Det er en slags russisk chili-roulette. Men Hungarian Wax er en meget velsmagende chili – om den så er normal eller hyper.

Billede7

Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken to gange, så jeg bruger Vivis opskrift på eddikesyltede chilier – og den er god. På trods af handsker fik mine fingre en chilipeeling – de føltes næsten som forbrændte bagefter og kunne slet ikke tåle varmt vand eller damp. Man skal åbenbart bruge de handsker, der hedder nitrile handsker – de er tætte, hvad de almindelige plastichandsker ikke er. Der er jo ingen grund til at græde over syltet chili. Tværtimod.

Billede6

Der hænger endnu omkring 50 jalapenos på planterne i drivhuset. De er for tykkødede til at tørre, men fryses, det kan de. Og chilimarmelade med lime var vist også en god ide at prøve igen – med lidt flere chilier, fordi vores jalapenos ikke er så stærke i år. Sådan nogle chiliplanter udvikler forskelligt, og det er jo netop charmen ved dem.

Billede5

Der er altid nok at lave, når man bor på landet, som en af vores naboer sagde, da vi flyttede til Skivholme for 10 år siden. Og det har han indtil videre haft ret i. Det holder os væk fra gadehjørnerne, og det er jo godt, for der er ikke meget plads på Skivholmes fire af slagsen.

God torsdag.

Chiliolie og andre hotte godter

Jeg er vild med chili – i alle former og afskygninger og til alle måltider – også morgenmad. I år bugnede min svigerindes flotte, nye drivhus af chilier i alle farver, faconer og styrker. Hungarian Wax, Peruvian Purple og mange flere. Et pragtfuldt syn. Jeg fik også lov at nyde godt af dem både i form af spændende, friske chilier, jeg ikke selv havde i drivhuset, men bestemt også i denne form – den skønneste værtindegave, man kan tænke sig:

Et chiliorgie. Chiliolie, syltede chili, chilihonning og et glas med hjemmelavet sambal oelek. En chiliomans ønskedrøm. Scoville, så det sco ville noget!

Min svigerindes opskrift på chiliolien kommer her:

Fjern stilkene på chilierne og halver dem på den lange led. Overhæld dem med kogende vand og lad dem trække i 5 minutter. Det kogende vand er vigtigt. Camilla Plum skriver, at hvis man bare putter friske chilier i olie, er der stor risiko for botulisme. Og så er det jo så som så med fornøjelsen.

Læg chilierne imellem to lag køkkenrulle, der kan opsuge vandet, læg dem i et sylteglas – eventuelt sammen med et par fed pillede hvidløg – og hæld olivenolie over, så det dækker. Lad det trække 1 uge – smag efter – hvis olien er stærk nok, er den klar. Ellers lad den trække en uge mere. Si olien igennem et kaffefilter og hæld den på flasker.

Olien er god til mange ting – blandt andet til grøntsager i ovn.

Her er den dryppet over rødbedeternene. (Gulerødderne er dryppet med chilihonningen og drysset med salt. Kartoflerne er vendt i olivenolie, drysset med salt og venter på at få tilføjet hakket hvidløg, når de er halvbagte – hvidløg skal ikke have så lang tid i ovnen – de bliver bitre, hvis de bliver sorte.)

En god ide til, hvad man kan gøre ved sit overskud af chilier – og til lækkert hot tilbehør til en efterårsmiddag.

God fredag.