Jeg har fundet et sted, hvor der vokser hjertegræs.
Ikke bare en enkelt tue, men en hel skrænt fuld. Lige nedenfor en stor bestand af blæresmælde, der var det, der først fangede mit blik.
Hjertegræs vokser bedst på lysåbne voksesteder med tør, næringsfattig og kalkrig jord. Det er ikke så almindeligt i Østjylland, hvor jorden som hovedregel er leret. Men af og til skaber mennesker helt utilsigtet de rigtige vokseforhold for planter, der ellers er sjældne på egnen. Når de bygger huse og veje.
En af de mange skrænter, der er skabt der, hvor man har ført E45 over de små veje, vi kører på, har åbenbart fået den helt rigtige jordsammensætning til hjertegræs.
Og så er det kommet der. Med en fugl, måske? Eller var frøene i jorden? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at der var nok til, at jeg ikke var ked af at plukke en lille buket af de lette, fine strå med de små, hjerteformede aks.
God onsdag.
