Svineskank simret med æbler, enebær og salvie.

Svineskank – den nederste del af grisens ben – er meget kødfulde på en frilandsgris. Til gengæld er de slet ikke fede. Man kan virkelig godt se, at de skanke har været brugt til at løbe på. Skank er kompakt kød, der kræver lang tilberedningstid – velegnet til lørdage, hvor man er hjemme, men hvor man ikke vil stå i køkkenet hele dagen.

Som efterårsret simret med årstidens grøntsager og smagsgivere er det god lørdagsmad – også til gæster.

Til en stor portion skal man bruge:

2 svineskanke
3 store æbler eller tilsvarende små, skrællede og skåret i både
2 stængler bladselleri i tern
1 porre i tynde skiver
1 stort løg i tern
2 store gulerødder i tern
1 håndfuld friske salvieblade – hakkede
1 spsk let knuste enebær
Smør til bruning

Vand
Salt og peber

Start med at tage frakken af kødet – væk med svær og eventuelt fedt.

Brun skankene i smør i en stegegryde, tag dem op og svits resten af ingredienserne, til de falder lidt sammen. Læg skankene tilbage i stegegryden, hæld vand på, så det lige dækker og lad det simre et par timer.

Når skankene er møre, skal de tages op og køles så meget af, at man kan håndtere dem. Mens de køler af, kan man koge sovsen ind til den konsistens, man foretrækker, og smage den til med salt. Æblerne jævner sovsen, så det behøver man ikke at tænke på.

Pluk kødet fra benene, fjern eventuelt fedt og sener og læg kødet tilbage i sovsen. Varm det hele godt igennem og spis med lyst og glæde. Det mætter meget. Vi lavede kartoffelmos og rødbedesalat til, og der var til to dage plus en portion i fryseren til en dag, hvor man gerne vil slippe lidt nemt om ved det.

Alt undtagen den sidste gennemvarmning af retten kan gøres nårsomhelst – man behøver ikke at time det, til aftensmaden skal være klar. Hvis man – som jeg – tit gør rent lørdag formiddag, er man jo hjemme til at holde et halvt øje med gryden i ny og næ. Og simreretter bliver oftest kun bedre af at stå og trække. Faktisk kan man også sagtens lave det hele klar dagen før – hvis man da altså har bedre tid der.

God torsdag.

Store Grisedag

I går var det store grisedag. Den halve gris kom hjem til fryseren. Grisen, der har gået og gnasket lige oppe om hjørnet, og som har haft et rigtig godt griseliv, før den blev til alt det her:

Der er kamstege, nakkestege, koteletter, schnitzler, hakkekød, spæk til leverpostejen – der er bare det hele. Klar til at blive delt i mindre portioner og frosset ned.

Koteletter og schnitzler i poser med to i hver. Hver steg for sig – de største af dem delt i to-tre stege.

Fantastisk flot kød.

Til sidst hakkekødet – 8 kilo i poser med 500 gram i hver.

Og når man har stået der og pakket kød meget længe – hvad spiser man så til aftensmad?

Squashfrikadeller. For man har ligesom fået kød nok for nu.

God torsdag.

Svin med wokket have og orientalsk sovs

I dag møder Skivholme fjernøsten. Helt derovre, hvor kartofler hedder ris, salt hedder soya, og peber hedder chili.

Spidskålene er klar i køkkenhaven. Selvom de har levet blandt større mængder ukrudt end oprindeligt planlagt, er nogle af dem rigtig pæne

– andre noget afgnavede. Sneglene har ikke sultet. Men det er vel også en slags dyrevelfærd??

De pæne bliver gemt til dampede spidskål, men det af de knapt så pæne, der dur, ender i wokken sammen med gode ting og sager. En wok er god til kål. Lynstegt kål beholder både sprødhed og smag. Og man pusler vel ikke om planterne i flere måneder for at koge al smagen væk?

Menuen blev wokkede grøntsager med spidskål, en orientalsk inspireret, godt krydret sovs, ris og luksuskarbonader af frilandsgris fra lige oppe om hjørnet.

Til wokken skal man bruge:

1 lille spidskål i tynde strimler
1 lille squash i tern
1 snackpeber i tern
1 hakket løg
1-2 spsk olie
Salt

Snit grøntsagerne og wok squash, peber og løg, til de er møre. Vent med kålen.

Form små, lækre karbonader af det bedste hakkede svinekød, du kan få – vend dem i mel, drys med salt og peber. Steg dem i godt 3 minutter på  hver side. Jeg har med vilje valgt ikke at krydre karbonaderne med andet end salt og peber, fordi kødet smager så godt i sig selv.

Til sovsen skal man bruge:

1,5 dl hønsebouillon
2 spsk flydende honning
2 spsk soya
2 spsk risvin (brug sherry, hvis du ikke har risvin)
1 spsk friskrevet ingefær
1 spsk koncentreret tomatpure
1/2-1 tsk sambal oelek eller en lille, finsnittet, stærk chili
1 spsk limesaft

Bland alle ingredienserne i en lille kasserolle og lad dem koge sammen i et par minutter.

Hæld spidskålsstrimlerne i wokken og vend rundt, til kålen lige falder lidt ned. Server med ris og sovsen til. Sovsen er sød, salt, krydret, hot og stærkt vanedannende. Den kan også bruges til andre slags kød som for eksempel kylling eller kalkun.

God tirsdag.

Krydderurtegris med sprød svær

Det sidste stykke kamsteg – et stykke på et kilos penge – fra den halve gris, vi købte i sommer, stod for tur. Men selvom det var det sidste stykke, og der skulle vises kødet fuld respekt, var det alt for meget forår til respekt i traditionel forstand (læs: med rødkål).

Jeg måtte ud og se, hvad haven kunne byde på. Det var ikke meget – der var minus 3 igen i nat. På marken var der rim på græsset, mens slåenbuskene var begyndt at blomstre på sydsiden. Kampen mellem vinter og vår – mellem godt og ondt, mellem Harry Potter og Voldemort. Den evige…..

Men krydderurterne er begyndt at skyde, og det blev til stor håndfuld skud fra krydderurtebedet: løvstikke og purløg, citronmelisse og et enkelt skud mynte. Med revet citronskal fra en halv citron og to fed hakket hvidløg blev det fyldet.

Jeg stak en lang kniv lige midt igennem stegen på langs – og proppede fyldet ind.

Så blev kødet lagt i et ovnfast fad med lidt vand i bunden og sat i en kold ovn, der blev tændt på 150 grader. Den var klar efter et par timer – (test om stegen er gennemstegt ved at stikke i den og se, om kødsaften er klar – hvis den er lyserød, skal den have lidt længere).

Til sidst blev vandet hældt op i en gryde til sovs og skummet af for fedt, mens stegen fik lidt grill, så sværene kunne blive sprøde – det lykkedes at få den ud lige i tide – det går hurtigt, så hold et øje på den!

Mens stegen stod og sundede sig oven på den behandling, lavede jeg sovsen.

Vandet fra stegen ( der havde fået smag af krydderurterne), en sjat kartoffelvand og en sjat fløde – plus lidt kulør. For bondemanden nægter at spise grisesteg med hvid sovs. Og jeg er enig – det ser bare ikke rigtigt ud. Sovsen blev jævnet med en tsk Maizena rørt ud i vand.

Med kartofler og sprød fennikelsalat blev det endnu en kurfyrstelig (lørdags)middag.

God torsdag.