Nu kommer der snart liv i de små drivhuse

Udenfor blæser en kold vind, og det suser i træerne.

billede1

Inde er heldigvis mere roligt. Der er sået i minidrivhusene i vindueskarmen. Chili – en samlepakke med seks forskellige slags frø til både stærke og milde chilier i forskellige farver og faconer.

billede2

Rosenslynger er der sået rigeligt af – det er sådan en dejlig plante, og den blomstrede ufortrødent i drivhuset fra juli og indtil efter jul, hvor frosten tog den.

billede1

Der er også sået to forskellige farver af en ny digitalis, der skulle kunne nå at blomstre i eftersommeren og komme igen næste år – ifølge Isabella Smith. En rosa og en lavendelfarvet. På de engelske frøposer står der ganske vist to-årig, ligesom digitalis plejer at være. Men nu får vi se.

Posen med de seks slags chili havde billeder og navne udenpå, og jeg lavede derfor små planteskilte ved at klippe billederne ud og sætte dem på grillpinde med tape. Det så hyggeligt ud, og jeg blev fristet til at lege lidt videre…

billede3

Havebænken i ministørrelse er flere år gammel. Jeg har brugt den i minihaver før. Katten er en knap, og skiltet er hentet fra nettet, kopieret ind i PowerPoint og skrumpet til 15% af billedets originale størrelse, printet og klippet ud.

Hvem siger, man ikke må pjatte lidt?

God onsdag.

Spirefryd

Ude skinner solen, og der er rim på drivhuset og græsplænen. Marts. Stæren sidder gnækkende i toppen af kastanjen og mener selv at synge noget så vidunderligt. Han vipper med vingerne og udfører en række sære stære-bevægelser, der må virke uimodståelige på det modsatte køn – håber han. Held og lykke, stær – vi glæder os til unger i kassen, men knap så meget til de hvide pletter på taget…

Inde i stuens vindueskarme står de to minidrivhuse, og det myldrer af spirende planteliv.

Billede3

Tænk, at de små bitte rosenslyngere om få måneder vil kunne dække et klatrestativ med rosa klokker.

Billede4

Chilierne vokser til, og der skal snart tyndes ud i dem. Fire forskellige slags er der.

Billede4

I går blev der sået igen.

Billede1

Aubergine, ananaskirsebær og to slags tomater. Det er første gang, jeg forsøger mig med auberginer – er spændt på, hvordan det går?

Billede2

Jeg har fundet en zinkbakke, der passer nøjagtigt til såbakkerne – de står jo inde i stuen, så det må altså godt se lidt pænt ud.

Først hen i maj bliver de sidste frø sået inde. Agurker og de mange slags squash og græskar. De udvikler sig så hurtigt, at det kan være svært at få plads til dem inde, mens de venter på Grundlovsdag, hvor jeg plejer at plante dem ud i henholdsvis drivhuset og markbedet.

Der er mange brikker, der vil falde på plads i havelivet i løbet af de næste måneder.

God onsdag.

Lille Spire

Lille spire top, jeg vil spire op
Og en morgen er jeg blomst.
Hvad monstro jeg bli’r?
Rose eller tjørn?

Jeg ved det ikke, men
Jeg ved, jeg er

Den lille grønne spire-spire top.

Det var vist sådan den var. Lille Spires sang. Kan I huske den? Grønærteby. Helt nede i 80’erne var det. Børnefjernsyn.

Den går jeg og synger i dag, for se her, hvad der er sket i spirekasserne i stuevinduet:

Billede1

En chili så jeg skyde op af den mikrobølgede jord. Kun 14 dage efter såning. Et lille mirakel hver gang.

Også i køkkenvinduet er der spirer. Spiselige spirer. Hvidløgsspirer.

Billede2

Når hvidløg begynder at spire i køleskabet, er der ikke meget ved dem længere. Men de kan bruges til grønt drys, og de pynter i vindueskarmen. Bare skil løgene ad i fed, sæt dem i en skål med lidt vand i bunden – og vupti – kønne, grønne og snart også velsmagende spirer. Det tager kun et par dage.

Her i huset er nulvækst nemlig ikke på programmet.

God onsdag.

Heldig og Fennikel

Der er mange, der har spurgt om to ting:

Hvordan går det med den lille kalv, som moderen ikke ville have?

Og hvordan går det med de fennikel, du såede?

Til begge spørgsmål er svarene heldigvis: Godt!

De små fennikelplanter blev plantet ud i Pinsen. De står fint, og de er begyndt at få spæde, men rigtige, fennikelblade.

Til gengæld er de fennikel, jeg såede ude, ikke kommet op. Det kan måske være et spørgsmål om tid, men fremover jeg vil nok foretrække kun at forspire dem. De er så små, de spirer, at man dårligt kan se dem, og står de i hver sin lille avispotte og samler kræfter til udelivet, tror jeg på, at de kommer bedre. Det er jo også en vindomsust have med stiv lerjord, vi har. Et mere beskyttet sted, gik det måske bedre med at så direkte.

Egentlig gælder det samme for kalven, som er kommet til at hedde Heldig. Efter de første 10 dage i drivhuset – stalden – blev også hun plantet ud i Pinsen. Hun voksede fint, og det var på tide, at hun kom ud og lærte kolivet at kende. Hun er som en fisk i vandet. Hun klarer sig godt og er ikke blevet en outsider i flokken. Hun har stadig grime på, så vi kan tage fat i hende, hvis det bliver nødvendigt, men den ryger også snart.

Nu lever hun det vilde kalveliv sammen med de andre kalve. De leger – jagten går over stok og sten, når de leger løbeleg med hinanden. Og så sover de. Godt, trygt og længe.

De store køer tager sig godt af hende. Revser hende, når hun laver ulykker, skubber hende i den rigtige retning, når hun vil gå for langt væk, og sørger for, at hun sover midt inde i flokken om natten. De er nogle gode og ansvarlige køer. Tingene skal gå ordentligt for sig i cow-world, og det sørger de for.

Fodringen kan de dog ikke klare. Det er stadig os, der kommer med mælken – nu i en spand og ikke i en flaske, og nu tre gange i døgnet og ikke fire. Når Heldig får øje på en af os, kommer hun styrtende, mens hun slikker sig sultent om munden. Hun er glad for sin mad. Når hun er færdig med spanden, skal vi hygge og kæle lidt. Hun læner sig op ad vores ben og bliver kløet på ryggen, og så går hun ellers ud til sine legekammerater igen.

Det ser ud til, at det er endnu en gruelig historie, der ender godt.  Vi er også heldige.

God søndag – vi har lige noget mælk, der skal varmes…