Rosenslynger i drivhuset

I dag er det efterårsjævndøgn, og natten begynder så småt at blive længere end dagen. Hvor er det gået hurtigt.

Allerede før forårsjævndøgn såede jeg rosenslynger, en af mine absolutte yndlingsblomster. En af dem kom i en vældig fart, blomstrede hurtigt og var klar til at forære væk i slutningen af maj. De andre skrantede lidt og blev ved med at være ret pistne i lang, lang tid. Det lod jeg mig nu ikke gå på af, for de har det med at vokse til i sensommeren. Det har de også gjort denne gang.

billede2

De har vokset i det skjulte bag de efterhånden ret trælse tomatplanter. Tomaterne røg ud i weekenden (altid sådan en lettelse at slippe af med dem), og da drivhuset blev ryddet op og fejet, fik rosenslyngerne den opmærksomhed, de fortjener.

billede1

De kønne hjerteformede blade med de fine klokker klatrer på bagvæggen i drivhuset, og holder de tempoet, vil væggen snart være helt dækket.

billede3

Der vokser en mindre rosenslynger i drivhusets anden side.

billede4

Det er svært at få for mange rosenslyngere.

Rosenslynger kan sagtens vokse udenfor drivhuset. Men de trives rigtig godt derinde, og der holder de længere. Den første frost, den der plejer at komme omkring efterårsferien, når sjældent ind i drivhuset. Frost kan rosenslynger ikke tåle, så lad bare frosten vente til jul, så vi kan nyde synet af de kønne klokker længe endnu.

God torsdag.