Tagrendesalat

Tagrendesalat? Man kommer da ikke tagrender i salat. Nøh – det gør man ikke, men man kan komme salat i tagrender.

Jeg har et gammelt stykke tagrende stående i drivhuset. Det har endestykker og et afløb, hvor overskydende vand kan løbe ud.

Billede2

Min lille tagrende er genial til at dyrke salat i, fordi:

  • Sneglene kan ikke komme op i den; den er bukket som et sneglehegn i siderne.
  • Det regner ikke på salaten, så bladene er ikke pladret til med jord.
  • Duerne og fasanerne  kan ikke komme til at snuppe de små planter.
  • Planterne spirer hurtigt og vokser hurtigt.
  • Det ser rigtig kønt ud med sådan en række salat i drivhuset.

Billede5

Fyld god næringsrig jord i tagrenden. Læg en centimeter så- og priklemuld ovenpå. Så en række blandede salater og vand og vent. Så let er det. Øvelsen kan gentages flere gange i løbet af sæsonen og giver frisk bladsalat i drivhuset hele sommeren.

Det er i øvrigt den 5. maj i dag. I går aftes var der lys i vinduerne, selvom ingen ser dem her ude på landet. Det er symbolværdien, det handler om.

Billede1

En lærke letted, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit,
– ja, Danmark frit.

Det var en morgen som tusind andre
og ingen morgen i tusind år,
da Danmark vågned med klare øjne
til glædestimer og frimandskår,
og landet lyste fra sund til klit,
for det var forår og Danmark frit,
– og Danmark frit.

God mandag.