Æblegrøn Mynte

Hvor heldig kan man være? Svaret er selvfølgelig: Så heldig. Så heldig at vinde to kønne kander i sart lysegrønt porcelæn. Mynte kander. Fra Drømmegaven. Myntestellet er på én gang let og rustikt, har de skønneste farver og passer præcis til min håbløst romantiske smag. En rigtig dejlig ting at vinde.

I regn og rusk kørte jeg i går ud ad Silkeborgmotorvejen fra Aarhus til Brugsen i Galten, hvor postudleveringsstedet for vores postnummer befinder sig. For pakken var kommet. Pakken med min kønne gevinst. Det var helt synd at åbne den.

Billede1

Det gjorde jeg nu alligevel. Men jeg har gemt båndet…

Billede3

I Brugsen havde de, udover kø ved postudleveringen, tulipaner, der ville passe perfekt i den store kande. Kønne, lyserøde tulipaner.

Billede4

Lige den slags, der kan lyse op på en mørk januaraften, hvor vinden hyler, og regnen slår mod ruden.

De havde også ranunkler. Og hvem ved sine fulde fem elsker ikke ranunkler?

Billede5

De kom over i den store metalskål, som også stammer fra Drømmegaven – den har slået sig fast ned i stuen som skål til årstidens pynt og dekorationer. De fik selskab af nogle æg, jeg lavede sidste år til Påske. Ja, det er alt for tidligt. Men de passede nu så godt til blomsten sammen med det brændestykke, jeg fandt i brændestakken før jul. Julerester og Påske på forskud. Det er vel der, vi er lige nu?

Billede6

Endnu en tak for gevinsten, Nana – jeg er meget glad for den 🙂

God torsdag.

Fra shop-o-fob til shopaholic?

Shopping-genet. Det et et gen, jeg altid har været overbevist om, at jeg manglede. Bare tanken om en dag på strøget og i Salling og Magasin giver mig kuldegysninger. En ægte shop-o-fobs mareridt.

Men det har vist sig, at det ikke var genet, der manglede. Det var de rigtige butikker. Dem man sjældent finder i storcentre og på hovedstrøg. Små butikker med personlighed, engagement og varme. Hyggelige gårdbutikker lidt væk fra alfarvej som Susannes  Bonderosen, der har juleåbent i denne og i næste weekend, og hvor jeg skal ud i morgen. Og indbydende netbutikker, der har andet end mainstream-varer som Nanas Drømmegaven.

I går var jeg i Galten på posthuset (læs: Brugsen) efter en pakke.  Det var en pakke fra Drømmegaven, en pakke med en julegave i (jeg siger ikke hvad eller til hvem) og de her tre fine julehjerter, jeg umuligt kunne stå for.

Billede4

Flere julehjerter? spurgte Bondemanden med et glimt i øjet, mens han mumlede noget om Gertrud og om at fare vild i julepynten. Heldigvis har han et overbærende sind. Jo tættere vi kommer på december, jo lettere falder jeg i og ‘kommer til’ at købe noget.

De tre hjerter skal hænge i et af stuevinduerne i december og fange det lys, der om dagen kommer ind gennem de nu så bare grene, og de skal glitre i lyset fra de fyrfads- og bloklys, der er tændt i vindueskarmen om aftenen.

Billede2

Der går ikke ild i gardinerne, for som vi bor, trækker vi ikke gardinerne for om aftenen. Hvem skulle kunne kigge ind ad dem? Højst et rådyr fra den anden side af vejen.

Lysene ser så hyggelige ud, når vi kommer ind mod huset udefra med en spand brænde eller efter en hundetissetur. Varmt, trygt og indbydende. Sådan skal et hjem være. Og hvor der er hjerterum, er der husrum, siger man – så må det omvendte vel også være tilfældet.

Billede5

Hvor der er husrum, er der (jule)hjerterum.

God fredag.