Den ny slags buketter

Nu vi er ved det med buketter, har jeg lidt mere på hjerte. For i mange år har de klassisk spiralbundne buketter været det eneste, der duede. Og de er da også smukke. Men de nye – lidt mere uformelle – buketter, der er kommet til, er jeg ret vild med.

Fortsæt med at læse “Den ny slags buketter”

Plukke, plukke blomster

…Plukke, plukke dugget strå,
plukke, plukke siv ved å,
plukke, plukke blomster.

Det er igen blevet den blomstrende overflods tid. Den tid, hvor haven og naturen er fuld af smukke blomster, der bare kan plukkes og plukkes til skønne buketter. Tit er det også den tid, hvor man ikke er inde til at nyde dem – men en buket på havebordet er nu heller ingen skade til.

Buketter fra haven med akelejefrøstjerner, akelejer, vellugtende aftenstjerne og bjergknopurt. Lethed og ynde.

Billede6

De store bonderoser – fyldte, tunge og iøjnefaldende.

Billede7

De kan være svære at få til at stå i en vase, fordi blomsterhovederne er så tunge – men så er der jo de fine oldemorglas.

Der er også de vilde blomster – her trevlekrone og engnellikerod.

Billede1

De vokser vildt langs grøftekanten mellem vores gård og Skivholme C., og de danner de skønneste farvede tæpper sammen med de gule ranunkler. Trevlekrone kaldes også Kukkerurt – den blomstrer jo nu, hvor kukkeren gøger – øh – gøgen kukker – så det er der nok god mening med.

Billede2

Gå en tur – det er aldrig skønnere end nu – hav en lille saks i lommen – og pluk løs. Bare husk – lad altid nogen stå, så du kan komme igen næste år og plukke flere.

God mandag.