Hellig ko i gryde og en tur på ARoS

Indisk inspireret gryderet med oksebov – nok vanvittigt upopulært visse steder i Indien, hvor køerne er hellige. Men alle steder og i alle kredse er der jo et eller andet fødeemne, man udelukker på grund af en eller anden overbevisning. Tænk  bare på at kalde en af børnenes kaniner for Lille Ragout, ikke? Ramaskrig. Og gryderetten var altså overbevisende lækker.

Ligesom alle gryderetter har den godt af at blive lavet i så god tid, at den kan stå og trække. Den blev derfor lavet om formiddagen, så den kunne stå og simre, mens der blev gjort rent. Så skulle der bare koges ris, ristes kokos og varmes gryderet op, da det blev spisetid.

Man skal bruge:

700-800 g oksebov i tern – jeg skar selv kødet fra benene, så målet er lidt på slump
4 skiver bacon i tern
1 rød og 1 grøn peberfrugt i tern
1 stort hakket løg
1 porre i tynde ringe
1 rød frisk chili i små tern
2-3 fed hakket hvidløg
1/2 dåse hakkede tomater
1 dåse kokosmælk
Ca. 2 spsk Garam Masala efter smag (Kilic blandingen er god og uden kunstigt stads)
Et skvæt soya
Ca. 1 tsk Muscovado sukker
Salt til tilsmagning til sidst

Brun kødet og baconen i en stegegryde – i mindre portioner, så det bruner og ikke koger. Tag kødet op og svits grøntsagerne et øjeblik. Tilsæt kødet igen. Drys med garam masala, rør rundt og tilsæt kokosmælk og tomater (lad være med at falde for fristelsen og putte hele dåsen i – det bliver for tomatdomineret – frys i stedet for den anden halvdel ned, så du har tomater en dag, hvor du har glemt at købe). Tilsæt et skvæt soya og lidt muscovado sukker og lad det så simre i ca. halvanden time. Prøv at mærke efter – når kødet er mørt, er det færdigt og skal bare lige smages til med salt og måske en anelse mere sukker.

Rist lidt kokosmel på en tør pande som drys og server med Basmatiris (husk, at Basmati betyder forskrællet på indisk, så det kan ikke være lettere!)

Der var rester til søndag, og det var slet ikke så ringe, fordi dagen gik mestendels med at være kulturel. En tur på ARoS for at se Munch udstillingen, der virkelig kan anbefales uanset forhøjede billetpriser. Manden var dybt neurotisk, men hvor kunne han da male. Og udstillingen er fantastisk omfattende og flot sat op med ikke-patroniserende forklarende tekster.

Hvordan kan sådan en bondekone som mig tillade mig at kalde en af verdens mest berømte malere for dybt neurotisk? Respektløst. Men det forekommer mig, at når man går rundt og bruger hele livet på at være bange for at dø, mens man samtidig gør alt, hvad man kan for at fremskynde processen med druk og almindelig mishandling af legemet, er man lidt skør. Og bliver man 84 år gammel alligevel, er det direkte dybt neurotisk opførsel over en ulideligt lang årrække.

Men måske var han slet ikke så bange for at dø, som han var for at leve, når det kom til stykket.

Hans berømte billede af de ansigtsløse, der promenerer på Karl Johan i Oslo, mens han selv sortklædt går den modsatte vej,

fik mig til at tænke på Doors’ sangen, People Are Strange:

People are strange, when you’re a stranger
Faces look ugly, when you’re alone.

Og de fortsætter med at synge om Munchs meget, meget komplicerede forhold til kvinder på en simpel måde:

Women seem wicked, when you’re unwanted.
Streets are uneven, when you’re down.

Doors tænkte nok ikke på Munch. Og Munch tænkte bestemt ikke på Doors. Men Doors levede også i en verden, hvor man ikke skånede sig selv i forhold til sprut og stoffer. Måske kom følelsen af isolation overfor resten af verden derfra? Måske var det slet ikke  omvendt??

Men sådan er der så meget, og nu er der ikke tid til at være mere filosofisk i dag – hunden vil ud i den smukke frostmorgen, og det vil jeg også.

God mandag.